234 mio. kr. på vej til skatteyderne

Skattestyrelsen udbetaler overskydende skat 29. august til 24.189 borgere. Der er dog også flere tusinde borgere, der skal betale restskat, og styrelsen tilbyder hjælp og vejledning til at overskue en stor restskat.

29. august udbetales overskydende skat.
Offentliggjort

Det er den tid på året, hvor der nu er overblik over skattebetalingerne i 2023. 

Skattestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at der  29. august udbetales cirka 234,6 mio. kr. til 24.189 borgere i overskydende skat.

Andre skatteydere vil omvendt modtage en regning for restskat. Her skal skattestyrelsen opkræve  213,4 mio. kr. hos 8.466 skatteydere.

Skattestyrelsen understreger, at der er fokus på at hjælpe de borgere, der står med en skattegæld:

- Hvis du har gæld til det offentlige, så skal du vide, at du ikke er den eneste der er kommet i den situation. Skattestyrelsen kan ikke betale din gæld, men vores inddrivelsesafdeling kan hjælpe dig med at overskue den og vejlede dig i dine muligheder.

- Alle har en interesse i at få styr på deres økonomi. Hvis du går med en stor skattegæld, så er dialog med Skattestyrelsen et godt sted at starte. Vi håber, at mange af dem der i slutningen af august får besked om at de skal betale restskat, vil søge dialog med os, siger Anne Hansen-Heilmann, der er kontorchef i Inddrivelsen i Skattestyrelsen.

Læs mere om dine muligheder på styrelsens hjemmeside.

Powered by Labrador CMS