2023 blev et forrygende år for Landskassen

Beskæftigelsen og aktiviteterne i det grønlandske samfund var i 2023 så høj, at Landskassens indtægter fra landskatten, den særlige landsskat samt de indirekte skatter var langt højere end forventet. Dertil fik Landskassen langt flere millioner ind i form af forskellige afgifter.

Såvel DAU- som DA-resultatet havde en positiv afvigelse på 415 millioner kroner.

Resultatet afspejler, at Landskassens indtægter blev 359 mio. kr. bedre end forudsat i finansloven og efterfølgende tillægsbevillinger.

Landsskat afveg med 142 mio. kr.

- Samtidig blev udgifterne til lovbundne bevillinger samlet set 45 mio. kr. mindre end bevillingerne og udgifterne til diverse tilskudsbevillinger blev samlet 19 mio. kr. mindre end bevillingerne, lyder det i et forelæggelsesnotat fra Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Erik Jensen vedrørende et forslag om godkendelse af Landskassens regnskab for 2023.

Landsskatten afveg budgettet med et plus på 142 millioner kroner, mens den særlige landsskat blev 14 millioner kroner højere end forventet, hvilket svarer til en procentuel afvigelse på henholdsvis 11,6% og 16,2%.

En række afgifter har også bidraget på positivsiden fremgår det af det omfattende bilagsmateriale, der ligger til grund for regnskabet.

Nedslag i regnskabet

Hvis man dykker ned i oversigten og laver nogle nedslag, viser det sig, at følgende afgiftsområder gav mere, end hvad man havde budgetteret med i finansloven. I parentes den procentvise afvigelse fra Finanslov 2023:

Arbejdsmarkedsafgift: + 24 mio. kr. (22,3%)

Merindtægten forklares ved, at der generelt har være en høj økonomisk aktivitet i samfundet, samt at der har været en høj beskæftigelsesgrad. Derudover er det Skattestyrelsens antagelse, at lønmodtagernes samlede lønsummer hos arbejdsgiverne i 2023 har været relativt højere, set i forhold til året før. 

Udbytte fra aktieselskaber: + 10,6 mio. kr. (5,4%)

Udbytteudbetalingen fra Royal Greenland var betydelig over det forventede niveau.

Havneafgiften: + 10 mio. kr. (109,9%)

Det er andet år i træk, at krydstogtturismen har haft et rekordår, med merindtægter på 10,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede.


Stempelafgiften: + 8 mio. kr. (17,6%)

Det er især på posten skøder på fast ejendom, at der er en merindtægt. Merindtægten er derfor udtryk for, at der generelt har været en høj aktivitet i det grønlandske boligmarked. 9,7 mio. kr. af de samlede indtægter fra stempelafgifterne stammer fra Nuuk, 3,7 mio. kr. fra Ilulissat og 1,9 mio. kr. fra Sisimiut.

Rejeafgiften: + 81 mio. kr. (28,2%)


Rejeafgiften var budgetteret forsigtigt, “fordi der var stor usikkerhed om, hvordan eksportmarkederne ville udvikle sig og herunder priserne som følge af pandemien og krigen i Ukraine”.

- Årsagen til den større indtægt skyldes primært, at eksportpriserne og indhandlingspriserne på skalrejer i 2023 har været stigende. Den gennemsnitlige eksportpris på skalrejer steg med 11,6% i 2023 i forhold til 2022. Den faktiske gennemsnitlige eksportpris på skalrejer i 2023 blev 20% højere end den budgetterede pris. Den gennemsnitlige indhandlingspris på skalrejer er tilsvarende steget med 2,2% i 2023 i forhold til 2022, bliver det oplyst i en note.

Hellefisk-afgiften: + 14 mio. kr. (19,3%)


Afgiften på hellefisk var budgetteret forsigtigt, fordi det var stor usikkerhed om, hvordan eksportmarkederne ville udvikle sig . Den gennemsnitlige eksportpris på hellefisk fra de producerende trawlere faldt med 3,4% i 2023 i forhold til 2022. Den faktiske gennemsnitlige eksportpris på hellefisk i 2023 blev dog 2% højere end den budgetterede pris. Den gennemsnitlige indhandlingspris på hellefisk faldt med 5,5% i 2023 i forhold til 2022. Dog var den faktiske indhandlingspris i 2023 3% højere end den budgetterede pris.

Afgift på pelagiske fisk: + 45 mio. kr. (88,2%)


Som følge af et svagt makrelfiskeri i løbet af 2022, blev afgiftsforventningerne til makrelfiskeriet i 2023 budgetteret til 8 mio. kr. svarende til et fiskeri på 20.000 tons makrel. Fiskeriet efter makrel i 2023 endte dog på 30.600 tons. Makrelfiskeriet har derfor indbragt 12,2 mio. kr. i afgifter i 2023. 

Indtægten for torsk er langt over budget i 2023, som hovedsageligt skyldes, at der blevet fanget mange flere torsk, end der var budgetteret med i 2023, hvorfor der er en positiv afgivelse på 37,4 mio. kr. i forhold til budgettet. Den gennemsnitlige eksportpris på torsk fra de producerende trawlere faldt med 4,5% i 2023 i forhold til 2022. Den faktiske gennemsnitlige eksportpris på torsk i 2023 blev dog ca. 11,4% højere end den budgetterede pris.

Hospital giver negativ afvigelse

Der er imidlertid også områder, hvor udgifterne har været højere end forudset. En af de største pengeslugere er således Dronning Ingrids Hospital, der afveg negativt med et ekstraforbrug på knap 29 millioner kroner.

Det forklares på følgende måde i en note:

- Dronning Ingrids Hospital har i 2023 været udfordret af en fortsat problematik i forhold til rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale, særligt sygeplejersker, på almindelig overenskomst, hvilket har nødsaget til rekruttering gennem eksterne vikarbureauer. Ydermere er personaleomsætningshastigheden på overenskomstansat personale steget, hvilket har betydet flere til- og fratrædelsesomkostninger for den samme normering, som har øget både rejse- og indkvarteringsomkostninger. Endvidere har der på det diagnostiske område været indkøringsvanskeligheder på nyt udstyr på centrallaboratoriet, som har nødsaget til at prøver måtte analyseres på såvel apparatur i udfasning som i indfasning, hvilket har haft højere forbrugsstoffer til følge.

Landskasseregnskabet skal førstebehandles i Inatsisartut den 28. maj. Andenbehandlingen og den endelige godkendelse vil ske på Efterårssamlingen.