16 år gammel lovparagraf erobrer valgkampen

Knap havde Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede trykket på valgknappen i Nuuk, før Siumuts formand Erik Jensen lod en bombe springe i den bedste sendetid i Danmarks Radios TV-avis. 

Siumut vil ikke vente to år på § 21-kommissionen, som partiet selv foreslog sidste år. Siumut vil straks efter valget tirsdag den 11. marts aktivere Selvstyrelovens § 21, som indebærer en direkte forhandling mellem regeringen i København og Naalakkersuisut i Nuuk om en aftale om gennemførelse af selvstændighed for Grønland. 

Erik Jensen forventer – alt efter valgets resultat, at spørgsmålet om selvstændighed kan sendes til folkeafstemning i den kommende valgperiode 2025-29. 

Det var Siumut-gruppens Kuno Fencker, som på forårssamlingen 2024 fik de to koalitionspartiers opbakning til at etablere en kommission med det formål at aktivere § 21 i selvstyreloven og samtidig fremlægge en kort redegørelse om det videre arbejde frem mod selvstændighed. 

Er du skuffet over partiformandens beslutning om at overhale § 21-kommissionen indenom? 

– Det er jo min idé, så jeg støtter det selvfølgelig, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq. – Forhandlingerne om en aftale i henhold til Selvstyrelovens § 21 bør igangsættes samtidig med kommissionens arbejde. De to processer kan og bør køre parallelt, da kommissionen vil kunne belyse de juridiske, økonomiske og politiske aspekter, mens forhandlingerne med Danmark sikrer, at vi konkretiserer, hvad en aftale om selvstændighed kan indebære. 

– En samtidig proces gør det muligt at skabe en mere kvalificeret og realistisk debat i befolkningen, så vi står bedst muligt rustet, når tiden kommer til en folkeafstemning, siger Kuno Fencker. 

Debat, debat, debat 

§ 21-kommissionens opgave er at levere skyts til Naalakkersuisut i forhandlingerne med regeringen om en aftale om gennemførelse af selvstyre i Grønland. 

Risikerer Naalakkersuisut ikke at miste gode kort på hånden? 

– Grønlands krav til en aftale om selvstændighed skal naturligvis være veldefinerede og grundigt forberedte, og jeg ser for mig, at formuleringen af disse krav sker i flere faser, siger Kuno Fencker. 

1) I valgkampen vil partierne præsentere deres visioner og prioriteter for en fremtidig aftale, særligt i forhold til økonomisk bæredygtighed, ressourcer og suverænitetsforhold. 

2) I koalitionsaftalen vil det nye Naalakkersuisut konkretisere disse mål og fastsætte rammerne for forhandlingerne med Danmark, herunder krav til overgangsordninger og økonomiske kompensationer. 

3) I Inatsisartut vil politikerne skulle tage stilling til den endelige aftale, før den sendes til folkeafstemning, og det vil medføre en grundig debat om de juridiske, økonomiske og praktiske konsekvenser af aftalen. 

Jo, men så længe en konkret aftale om gennemførelse af Grønlands selvstændighed ikke er forhandlet på plads, aner vi ikke, hvad vi i virkeligheden snakker om? 

– Jeg er enig i, at det er udfordrende at diskutere en folkeafstemning, når vi endnu ikke kender aftalens indhold – særligt på det økonomiske område. Netop derfor er det afgørende, at vi sikrer en grundig og gennemsigtig proces, hvor befolkningen informeres om alle aspekter, inden de skal tage stilling, siger Kuno Fencker.

 Stemmeseddel eller tipskupon 

Siumuts formand Erik Jensen vil holde folkeafstemning indenfort de næste fire år, men han advarer mod at forhaste sig. 

– Det skal ske i tæt samarbejde med den grønlandske befolkning, så ingen er i tvivl om, hvad man skal stemme om, sagde Erik Jensen i det overraskende interview i TV-avisen. 

Endemålet for Selvstyrelovens § 21 er en suveræn stat: Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager højhedsretten over Grønland. 

Men så enkelt ser Kuno Fencker ikke på slutmålet. 

– Jeg forestiller mig, at det grønlandske folk skal have flere valgmuligheder efter en forhandling mellem regeringen og Naalakkersuisut, siger Kuno Fencker. 

– Det kan være a) en 3-stats union i en commonwealthordning med samme statsoverhoved, b) en føderal løsning, c) en konføderal løsning, d) en free association med Danmark eller USA - eller begge lande. 

Bliver det ikke forvirrende for vælgerne at få stukket en tipskupon i hånden? 

– Min pointe er, at forhandlingsresultatet kan være flerstrenget; ikke at folkeafstemningen nødvendigvis skal være en tipskupon med flere valgmuligheder. Det vil sige, at den ene aftale, der stemmes om, kan indeholde flere scenarier for Grønlands fremtidige relationer, siger Kuno Fencker.

– For eksempel kunne forhandlingsresultatet indeholde en hovedmodel for Grønlands statsdannelse, men samtidig åbne for muligheder for en fri associering med enten Danmark, USA eller begge lande, ligesom vi ser i COFA-modellen fra Stillehavet. Det ville sikre en mere fleksibel overgang, hvor Grønland ikke nødvendigvis går fra Rigsfællesskabet til fuld suverænitet uden sikkerhedsnet. 

– Jeg er dog enig i, at vi skal undgå at skabe forvirring i selve folkeafstemningen. Der bør være en klar formulering af spørgsmålet, så vælgerne stemmer om én samlet aftale frem for en række forskellige scenarier, som kunne skabe usikkerhed, siger Kuno Fencker.

Efter interviewet har Kuno Fencker skiftet parti og er nu medlem af Naleraq.