10 år med Selvstyret: Vi bliver blinde uden frie medier

Facebook. Google. Twitter.

Den digitale revolution har skabt en flodbølge af nye medier, mange af dem globale giganter, som oversvømmer os med underholdning og opdateringer 24/7. Men hvad kan de grønlandske medier tilbyde til gengæld i konkurrencen mod disse mastodont-foretagender?

- Vi har naturligvis langt større fokus på, hvad der sker i Grønland. Den tætte mediedækning fra vores mediehus og KNR er med til at skabe en unik sammenhængskraft i landet. Vores medier beskriver ikke blot geopolitiske problemstillinger, som danske medier og kommentatorer har for vane at koncentrere sig om. Vi tilbyder journalistik fra alle fagets værktøjskasser, der reflekterer folkedybet på en helt anden måde end de internationale nyheds-giganter, svarer adm. direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian SchultzLorentzen, som har beskæftiget sig med grønlandsk journalistik i en halv menneskealder og aktuelt er medforfatter til en bog om landets nyere, politiske historie: Drømmen om frihed (Politikens Forlag).

- Hvor ser du de største udfordringer for de grønlandske medier de kommende 10 år?

- Den grønlandske Journalistskole skal uddanne langt flere studerende, der har lyst til at arbejde som kritiske journalister. Vi har et voldsomt underskud af disse journalister. Det er mig et mysterium, at det forholder sig sådan, når vi har en Journalistskole. Samtidig vokser hæren af informationsjournalister. Balancen er helt skæv i dag, og den risikerer at blive værre, svarer Christian SchultzLorentzen.

Nærsynet

Grønlands Universitet i Nuuk udgav i efteråret en medierapport, som vakte stor debat. I den blev det fremhævet, at der produceres en ret så begrænset mængde original og undersøgende journalistik i Grønland.

- Hvad mener du om den kritik?

- Når man i forhold til antallet af redaktionelle medarbejdere ser på, hvad medierne producerer af egne historier, herunder kritisk journalistik, er mængden imponerende. Der bliver vinklet skarpt på mange sager. Problemet med medierapporten var, at den i sin optælling af historier ikke skelnede mellem en note og en fire sider lang artikel researchet fra bunden. Det var bare enheder alt sammen. Jamen, så får man naturligvis et skævt billede af produktionen i medieverdenen, svarer Schultz-Lorentzen.

- Mere og mere journalistik flytter sig fra papiret til internettet. På hvilken måde vil den udvikling fortsat forandre journalistikken?

- Nettet har oplagte fordele. Her kan man publicere korte og skarpe nyheder lynhurtigt. Men net-journalistikken kan ikke stå alene. Jeg er sikker på, at aviserne med deres alsidige videns-indhold fortsat har en vigtig rolle at spille.

- Med jævne mellemrum diskuteres det, om medierne skal have offentlig støtte. Hvorfor mener du, at der bør være en mediestøtte-ordning?

- Indtægtsgrundlaget for medierne er spinkelt. Havde mediehuset ikke modtaget tilskud sidste år, var vores overskud blevet beskedent. Her er det vigtigt, at man ser betalingsaviserne i et bredere perspektiv. Alle vores væsentligste avisnyheder bliver citeret på enten Sermitsiaq.AG eller i KNR. Betalingsavisernes 10 journalister plus freelancejournalister er således en særdeles vigtig del af den journalistiske fødekæde. Uden den mekanisme ville nyhedsniveauet på alle niveauer falde dramatisk. Offentligheden ville blive blinde på mange områder. Ja, vi ville ikke være det Grønland, som vi er i dag, hvis vi ikke også havde haft denne journalistiske fødekæde.

Du kan læse artiklen og andre artikler i den gratis avis, der er udgivet i anledning af 10 års jubilæet for Selvstyret. Du kan finde den gratis avis ved at klikke på linket her.