Samarbejde skal standse isbjørneaflivninger

Verdensnaturfonden tilbyder selvstyret hjælp for at undgå aflivning af problembjørne – og Frednings- og Miljøudvalget i Inatsisartut vil pålægge Naalakkersuisut at undersøge ændring af isbjørnebekendtgørelsen.

For omkring ti år siden blev isforekomsterne mindre omkring Ittoqqortoormiit, hvilket menes at skyldes klimaforandringer.

Det var netop på samme tidspunkt, at isbjørnene begyndte at komme tættere på kysten i Øst- og Vestgrønland. Det skriver avisen Sermitsiaq.AG.

Derfor startede natur- og miljøorganisationen World Wildlife Fund, også kaldet Verdensnaturfonden, WWF, med isbjørnepatrulje i Ittoqqortoormiit i 2015.

Organisationen har ansat en lokal mand til at patruljere i byen, hvor formålet er at beskytte indbyggerne samtidig med, at man gør fangsten mere bæredygtig.

På et år blev der eksempelvis jaget 20 isbjørne væk fra Ittoqqortoormiit, og man aflivede kun en enkelt, fordi den var til fare for befolkningen, fortæller Kaare Winther Hansen, der er projektkoordinator for WWF i Grønland.

Vil undgå shitstorm

Men hvis situationer som aflivning af hunisbjørn med to unger ved Qeqertarsuatsiaat ikke skal gentage sig, og hvis farlige konfrontationer mellem mennesker og isbjørne skal reduceres, er det nødvendigt at indføre langt bedre tiltag end hidtil, siger Kaare Winther Hansen, der ikke mener, at man igen må dræbe isbjørnehunner med unger.

Og Doris J. Jensen, Siumut, der er formand for Frednings- og Miljøudvalget i Inatsisartut, bakker op omkring denne udmelding.

Hun finder det vigtigt, at Grønland ikke ender i en alvorlig shitstorm ude i verden på grund af mangelfuld forvaltning af isbjørne.

Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq, som du finder her

Powered by Labrador CMS