Samarbejde mellem de venstreorienterede partier i Norden

Naturens ressourcer tilhører befolkningen, mener de venstreorieterede og grønne partier i Norden, som samarbejder i NGLA

Fra venstre: Turid Leirvoll, SF's partisekretær (SF's Formand Villy Søvndahl deltog ikke p.g.a. tidsnød), VG´s partisekretær Audur Lilja Erlingsdóttir, Island, Partisekretær Anki Ahlstein, V, Sverige, Formand Lars Ohly deltong men ikke på billedet, Partisekretær Silje Schei Tveitdal, SV Norge, Juliane Henningsen, IA's politiske næstformand, Formand for VG Island og Finansminister Steingr

Under NGLA’s (Nordic Left Green Alliance's) møde i Thorshavn blev det besluttet, at der i det kommende politiske arbejde i år skal lægges vægt på samarbejde om naturressurser og de arktiske områder mellem venstreorienterede og grønne partier i de nordiske lande. Man ønsker også at styrke kontakten med venstreorienterede partier i de baltiske lande. Dette er nogen af de mange punkter, som blev diskuteret på NGLA-partienes årlige formandsmøde i Torshavn på Færøerne her i januar, fremgår det af en pressemeddelelse, som er sendt ud af Inuit Ataqatigiit.

Økonomisk politik i krise blev også diskuteret. Det blev understreget, at den islandske regering, med finansminister Steingrímur J. Sigfússon (VG Island), har klaret sig bedre i international sammenhæng under ekstreme forhold, end regeringer i mange andre kriseramte lande. NGLA-formændene mener, at dette er et bevis på, hvor nødvendigt det er at drive en ansvarlig finanspolitik i krisetider, sådan som SV har vist tidligere, og som man også oplever nu i Grønland under den nye regering med Inuit Ataqatigiit i spidsen.

Formændene, Kristin Halvorsen (SV Norge), Steingrímur, J. Sigfússon (VG Island), Högni Höydal (Thjodveldi Færøerne) , Lars Ohly V Sverige) og næstformand Juliane Henningsen (IA Grønland) støtter op om partiernes arbejde i Nordisk Råd, hvor den Venstre Socialistiske Grønne gruppe, har fremlagt et medlemsforslag om, at naturressurserne skal ejes af folket.

Der er syv NGLA partier, et fra hvert nordisk land. Denne gang mødtes fire formænd og en næstformand, samt partisekretærer fra de fleste land. Det færøske Tjodveldid var vært for mødet, hvor det blev arrangeret et seminar om venstresidens fremtid i europæisk sammenhæng. Emilie Turenen, europaparlamentarikker, Hermann S. og Turid Leirvoll, indledte debatten, hvor også lagtingsmænd fra Thjodveldid var til stede.

Under mødet overtog Inuit Ataqatigiit formandsposten i NGLA med partisekretær Hjalmar Dahl som formand i perioden 2011 til januar 2012. Formandsposten skifter hvert år mellem NGLA medlemmernes partisekretariater.

Næste formadsmøde i NGLA bliver i Nuuk i Grönland, den 27. juni 2011, hvor det forventes, at partimedlemmerne i NGLA deltager på IA’s Landsmøde i Nuuk fra d. 24. – 26. juni.

Powered by Labrador CMS