Sagsbehandler bryder tavshedspligt om medvirkende i dokumentar

En tidligere sagsbehandler i Tasiilaq spreder på facebook fortrolige oplysninger om Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy, der medvirker i dokumentaren 'Byen hvor børn forsvinder'. Ikke nok med det: oplysninger er ovenikøbet fejlagtige.

Den pågældende sagsbehandler har kendskab Naasunnguaq Ignatiussen Streymoys og hendes datters sag, og bryder altså sin tavshedspligt ved at fortælle om den.

- Det jeg bliver gal over, er, at private oplysninger kommer ud på de sociale medier. Det er ikke i orden, at man skal hænges offentligt ud blot fordi man har bedt om hjælp hos kommunen, siger Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy til Sermitsiaq.AG.

Oplysningerne optræder i en debattråd i forbindelse med at opslag på facebook. Den tidligere sagsbehandler skriver, at der bliver løjet i dokumentaren, familien skulle nemlig have fået tilbudt hjælp. En anden bruger spørger, hvor hun ved det fra. Den tidligere sagsbehandler skriver, at hun kender til det fra sit arbejde.

Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy fastholder overfor Sermitsiaq.AG, at familien på det tidspunkt, hvor dokumentaren er optaget, ikke har modtaget tilstrækkelig hjælp.

- Vi fik tilbudt samtaler med en uddannet ungerådgiver, og det var slet ikke tilstrækkeligt for min datter. Efter det seksuelle overgreb, som hun har været udsat for, var hun selvmordstruet og vi måtte fysisk forhindre hende i at tage sit eget liv.

Lærer bekræfter oplysninger

Lærer Rikke Blegvad kender sagsakterne i sagen om Naasunnguaq og hendes datter. Hun har fået Naasunnguaqs udtrykkelige tilladelse til at udtale sig om indholdet af sagsakterne. Rikke Blegvad vurderer, at familien ikke har fået den hjælp, som den havde behov for.

- Jeg kan bekræfte, at familien har fået tilbudt helt utilstrækkelig hjælp. På det tidspunkt, hvor dokumentaren er optaget har de udelukkende fået tilbudt samtaler med en uuddannet ungerådgiver på familiecenteret. Når vi taler om så alvorlig en situation, som den Naasunnguaqs datter befinder sig, så kræver det professionel hjælp.

Familien har gentagne bedt om professionel hjælp til datteren, men på det tidspunkt var svaret hver gang det samme.

- Vi fik at vide, at vi er en velfungerende familie og at andre har mere behov for hjælp.

Dette skete selvom både skolen, politiet og sygehuset skrev indberetninger om, at Naasunnguaqs datter havde brug for hjælp.

Medicin i stedet for hjælp

Datteren har flere gange været indlagt på sygehuset, når truslen om selvmord var overhængende.

- Det eneste de der kunne gøre, var at dope hende indtil hun var faldet tilstrækkelig meget ned. Beskeden har var, at det er kommunen, der skal stille psykologhjælp til rådighed.

Sidste efterår fik Naasunnguaq og hendes datter så langt om længe en smule af den hjælp, som de havde kæmpet for så længe. Datteren får nu én til to timers psykoterapi om måneden.

Rikke Blegvad kender i kraft af sit arbejde alt til betydningen af, at oplysninger fra følsomme børnesager bliver behandlet med stor fortrolighed. Hun er dybt forarget over, at en sagsbehandler kan finde på at dele den slags oplysninger.

- Jeg finder det helt uhørt, at en tidligere sagsbehandler fra Tasiilaq bryder sin tavshedspligt ved at offentliggøre fortrolige oplysninger på facebook. Det virker på mig som et desperat forsøg på at aflede opmærksomheden fra det, som det egentlig handler om, nemlig svigt af børnene i Tasiilaq.

Naasunnguaq Ignatiussen Streymoy vil nu politianmelde den pågældende sagsbehandler for brud på tavshedspligten.

Det fremgår af den pågældendes facebook-profil, at hun i dag arbejder som sagsbehandler i en anden kommune.