Sagen om arktisk ambassadør blusser op: Rasler med sablen

Det trækker op til en tilspidset konflikt mellem Nuuk og København om den arktiske ambassadør. Spørgsmålet er, om grønlandske folketingsmedlemmer vil presse regeringen parlamentarisk?

Balladen om den arktiske ambassadør fortsætter. Til avisen AG siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), at hun har bedt om et møde med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), når hun er tilbage fra sin aktuelle rejse til Washington.

Den danske regering – bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har tilsammen 89 mandater ud af 179 i Folketinget og baserer således sit parlamentariske flertal på de 4 nordatlantiske mandater.

Spørgsmålet er, om Inuit Ataqatigiit er parat til at bruge det magtmiddel i denne sag:

- Er du parat til at presse regeringen på det her punkt, når du mødes med Løkke?

- Hvad der kommer til at foregå i et lukket rum, vil jeg ikke sige noget om. Der skal være plads til en vis fortrolighed. Men jeg vil minde regeringen om, at vi er støtteparti, og vi skal tages alvorligt, svarer Aaja Chemnitz og tilføjer:

- Der er ingen vej uden om, at Grønland bliver inddraget, når en arktisk ambassadør udnævnes. Man kan ikke bare ignorere Grønland, for så kommer ambassadøren til at mangle legitimitet hos os. Grønland er den arktiske del af riget, svarer Aaja Chemnitz, som gerne gentager det grønlandske motto over for regeringen: - Intet om os uden os!

Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS