Særdeles kritisabelt: Kommune nedsatte ydelse uden at fortælle borgeren om det

Omudsmanden udtaler skarp kritik af Kommuneqarfik Sermersooqs fremgangsmåde ved en nedsættelse af offentlig hjælp. Også Det Sociale Ankenævn får kritik.

Offentliggjort

En beslutning om at nedsætte underholdshjælp er ugyldig, fordi Kommuneqarfik Sermersooq ikke meddelte en borger direkte om nedsættelsen. Det fastslår ombudsmand Vera Leth i en afgørelse. Den pågældende hørte udelukkende om nedsættelsen via medierne.

Baggrunden for sagen er, at Nuuk Ugeavis i 2014 skrev, at Kommuneqarfik Sermersooq ville nedsætte kommunens de vejledende takster for udbetaling af såkaldt underholdshjælp. I en ny udtalelse finder ombudsmanden det særdeles kritisabelt, at Kommuneqarfik Sermersooq herefter nedsatte en borgers underholdshjælp, uden at kommunen meddelte borgeren afgørelsen om dette. Ombudsmanden finder det også særdeles kritisabelt, at Det Sociale Ankenævn i 2017 opretholdt kommunens afgørelse.

- Forvaltningen kan ikke træffe afgørelser gennem medierne. Når forvaltningen træffer en afgørelse overfor en borger, skal afgørelsen meddeles direkte til borgeren. Er det ikke sket, kan afgørelsen ikke få virkning efter sit indhold. Det er uden betydning, om borgeren på anden vis er blevet bekendt med indholdet af afgørelsen, siger Ombudsmanden for Inatsisartut, Vera Leth i en pressemeddelelse.

Ankenævn fastholder forkert beslutning

En borger klagede i januar 2015 til ombudsmanden over, at den underholdshjælp, som borgeren modtog fra Kommuneqarfik Sermersooq, var blevet nedsat. Borgeren klagede også over ikke at være blevet orienteret om nedsættelsen.

Ombudsmanden sendte klagen videre til Det Sociale Ankenævn, der i 2017 fastholdt kommunens afgørelse.

Det Sociale Ankenævn sendte en kopi af afgørelsen til ombudsmanden, som herefter iværksatte en egen undersøgelse af egen drift af Kommuneqarfik Sermersooqs og Det Sociale Ankenævns håndtering af sagen.

Ombudsmanden finder på baggrund af sin undersøgelse, at nedsættelsen af borgerens underholdshjælp i januar 2015 var en afgørelse i sagsbehandlingslovens forstand. Derfor skulle afgørelsen meddeles borgeren for at kunne få virkning. Borgeren modtog imidlertid hverken en mundtlig eller en skriftlig afgørelse om nedsættelsen.

På den baggrund konkluderer ombudsmanden, at det ikke var i overensstemmelse med gældende ret, at Kommuneqarfik Sermersooq nedsatte borgerens underholdshjælp med virkning fra januar 2015. Ombudsmanden konkluderer endvidere, at det heller ikke var i overensstemmelse med gældende ret, da Det Sociale Ankenævn i 2017 opretholdt kommunens afgørelse.

Ombudsmanden følger stadig sagen, og afventer nu en ny afgørelse fra Det Sociale Ankenævn.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS