Sælkød på vej til Danmark

KNI's butik i København har udsigt til sælkød igen efter leverance-stop på grund af uro i Arctic Green Food, skriver knr.gl.

Sælkød på vej til proviantklub i København.

Sidst der var sælkød i kølemontren i KNI's butik på Christianshavn var i februar. Det har ellers været meningen at sælkød med jævne mellemrum skulle leveres til KNI butikken.

- Men der har været forvirring over hvor ordren skulle sendes til, men nu er der atter ro i Arctic Green Food, og vi håber derfor meget at vi nu får sælkød til vores butik med jævne mellemrum, siger Alberth Jakobsen fra KNI i København til KNR.

Den grønlandske proviant klub i København har 957 grønlandske og danske medlemmer. Hvert medlem har i princippet ret til 5 kilo sæl kød pr. ordre.

Powered by Labrador CMS