Årsresultat

Så stort er Nuuk Imeqs overskud

Bryggeriet kom ud af 2012 med et overskud på 26,4 millioner kroner efter skat. Det er bedre end året før

Saamerlermit Justus Hansen, Finn Jakobsen, Erling Josefsen, Jørgen Anker Ipsen aamma Nuka Ugpernangitsoq, pingasunngornermi Nuuk Imerup ataatsimeersuarnerani peqataasut. Assi: Nuuk Imeq
Leiff JosefsenSaamerlermit Justus Hansen, Finn Jakobsen, Erling Josefsen, Jørgen Anker Ipsen aamma Nuka Ugpernangitsoq, pingasunngornermi Nuuk Imerup ataatsimeersuarnerani peqataasut. Assi: Nuuk Imeq Leiff JosefsenSaamerlermit Justus Hansen, Finn Jakobsen, Erling Josefsen, Jørgen Anker Ipsen aamma Nuka Ugpernangitsoq, pingasunngornermi Nuuk Imerup ataatsimeersuarnerani peqataasut. Assi: Nuuk Imeq Leiff JosefsenSaamerlermit Justus Hansen, Finn Jakobsen, Erling Josefsen, Jørgen Anker Ipsen aamma Nuka Ugpernangitsoq, pingasunngornermi Nuuk Imerup ataatsimeersuarnerani peqataasut. Assi: Nuuk Imeq

Efter onsdagens ordinære generalforsamling i Nuuk Imeq kan Nuuk Imeq-direktør Bernhard Christensen nu fortælle, at bryggeriet kom ud af 2012 med et overskud på 26,4 millioner kroner efter skat.

Resultatet er 4,1 millioner kroner bedre end året før, hvilket primært kan tilskrives fremgang i salg af sodavand. I forhold til 2011 er salget af sodavand således gået frem med 5,2 procent, mens ølsalget med et fald på 2,8 procent fortsætter en mangeårig tilbagegang.

- Produktionen af saftprodukter måtte desværre indstilles efter teknisk nedbrud på fremstillingen af emballage til saftprodukterne. I lyset af de høje grønlandske sukkerafgifter var det ikke muligt for Nuuk Imeq at bevare saftproduktionen gennem fornyede investeringer i produktionen, og saft fra Nuuk Imeq kan således ikke produceres til konkurrencedygtige priser i forhold til importerede saftprodukter, som ikke belastes af sukkerafgiften, forklarer Bernhard Christensen.

Ny bestyrelsesformand
Aktiekapitalen i Nuuk Imeq er på 38 millioner kroner fordelt med 36,28 procent til Kommuneqarfik Sermersooq og 31,86 procent til både Carlsberg Breweries A/S og Royal Unibrew A/S.

Justus Hansen, Demokraterne, blev som udpeget af Kommuneqarfik Sermersooq valgt til posten som formand for bestyrelsen til erstatning for den hidtidige formand Mia Nielsen, som ikke genopstillede i forbindelse med kommunalvalget 2. april.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Finn Jakobsen for Carlsberg Breweries A/S og Peter Roland for Royal Unibrew. Medarbejderrepræsentanter er Erling Josefsen og Nuka Ugpernangitsoq.

Powered by Labrador CMS