Så er der igen skak i Nuuk

Den islandske skakklub Hrokurinn holder igen skakfestival i Nuuk i dagene fra 5. til 10. juni.

Det er den årlige Air Iceland Connect festival, som Grønlands islandske venner afvikler, under sloganet: Gens Una Sumus, Vi er en familie.

Medlemmerne fra Hrokurinn rejser til Grønland den 5. juni og skal blandt andet besøge en folkeskole og give 100 elever i 1. klasse cykelhjelme fra Kiwanis bevægelsen på Island og fra Eimskip. Så skal de besøge børnehjem, et asyl for hjemløse og fængslet i Nuuk.

Lørdag den 8. juni kl. 14 bliver der masseskak i Nuuk Center. Her skal Robert Lagerman, skakmester og vicepræsident for Hrokurinn, spille masseskak med gæster og alle er hjertelig velkomne.

Søndag den 9. juni er det Air Iceland Connect mesterskab i Nuuk 2019. Der skal Steffen Lynge deltage og prøve at forsvare sin titel. Det er Hrokurinns gode ven, politimand og musiker, der har deltaget i Hrokurinns udbredelse af skak i hele Grønland fra starten.

Hrokurinn holdt sin første skak-turnering i i Grønland i Qaqortoq i 2003 og har siden arrangeret omkring 80 skakarrangementer i Grønland, givet tusinder af skaksæt med støtte fra klubbens venner og deltaget i mange andre sociale projekter. Hrokurinns store mål er at øge forbindelsen mellem de to lande på så mange måder som mugligt, udbygge bevidstheden om hinanden og skabe nye venskaber.

Air Iceland Connect har fra begyndelsen været Hrokurinns største støttepartner i arbejdet på Grønland, og i årevis har flyselskabet udbygget flyforbindelserne mellem de to lande. Det er også Reykjavik kommune, som støtter festivalen og alle muglige firmaer i Island giver priser, gaver og gevinster til skakmesterskaberne i Grønland. Eksempelvis Penninn, Noi- Sirus, Isspor, Forlagid og mange andre. Så er det også de gode strikkekvinder fra Gerduberg samt andre strikkekvinder, som sender dejligt strikketøj til børn og voksne i Grønland, fortæller skaklubben.

Æresgæst på Air Iceland Connect festival 2019 i Nuuk bliver Kristjana Gudmundsdottir Motzfeldt. Hun boede i 25 år i Grønland og var gift med Jonathan Motzfeldt, Grønlands første landsstyreformand, og kaldt Grønlands landsfader.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS