Så der igen hul igennem til Upernavik

Dårligt vejr har siden tirsdag ført til reducerede radiokædeforbindelser fra Upernavik og nordpå. Søndag lykkedes det delvist at afhjælpe problemet.

Genetableringen af forbindelserne skete under ekstreme forhold

Et tykt lag is på antenner, paraboler og andet udstyr ved Upernavik har betydet, at radiokædeforbindelser fra Upernavik og nordpå har kørt med meget nedsat kraft.

Det er milde temperaturer kombineret med sludbyger omkring Upernavik, der er årsgane til problemer med slag.

I flere dage har mandskabet været parat til at rykke op på fjeldtoppen til radiostationen SAHO ved Upernavik. Søndag kom der endelig et vindue i det dårlige vejr, så det kunne transporteres med en til fjeldtoppen med en helikopter.

- Vi har kæmpet for at genetablere forbindelserne, men som det fremgår af billederne har vi været kraftigt udfordret af ekstreme vejrforhold på fjeldtoppene, siger Tele-Posts Teknik- og IT direktør, Jonas Hasselriis.

Radiokædestationen SAHO iklædt et ispanser

- Det er nu lykkedes at sikre forbindelserne takket være en ekstraordinær indsats af både Tele-Posts medarbejdere og vores underleverandører fra AK Montage, som har gjort alt, der var sikkerhedsmæssigt forsvarligt for at fjerne al den is, der har sat sig fast på vores udstyr.

To stationer længere sydpå ved Upernavik er fortsat ramt af dårlige vejrforhold, så endnu et hold teknikere er sendt op for at sikre udstyr og forbindelser.

Bygden Innarsuit vil også få genetableret forbindelserne, men de må vente indtil der er en flyvemulighed.

Alle Tele-Posts kunder får igen sikret forbindelserne, men det vil ikke være muligt at få refusion for den periode radiokædestationerne har været vejrmæssigt ramt.

Powered by Labrador CMS