S vil have klar politik om sexchikane

Der skal på ingen måde være krænkende adfærd i partiet, mener to Siumut-afdelinger. Derfor kræves der en klar politik om emnet, som skal drøftes ved partiets landsmøde.

Siumuts afdelinger i Nuuk og Sisimiut kræver en klar politik omkring sexchikane.

Det fremgår i dagsorden forud for landsmødet.

Tidligere i år blev Mikael Petersen fritstillet som partisekretær efter beskyldninger om sexchikane fra flere kvinder, og nu bringer Nuuk-og Sisimiut-afdelingerne emnet op i landsmødet.

Partiet skal være i føreposition

- Partiet Siumut ønsker en klar politik om sexchikane, derfor er det indlysende at få en klar politik om emnet internt. Al krænkende adfærd er uacceptabel, skriver Siumut Nuuk.

Siumut Sisimiut vil komme med en længere forklaring om, hvad sexchikane er, og hvad konsekvenserne er for de personer, der bliver krænket.

- Partiet skal gøre det klart og være førende for, at tage afstand til alle former for krænkende adfærd. Vi skal respektere hinanden, uanset vores forskelligheder, fremhæves det.

Bortvisning

Alle sager om emnet skal tages seriøst, påpeger Sisimiut-afdelingen.

- Man giver advarsel ved tilfælde af sag om krænkende adfærd, og ved alvorlige sager kan der ske bortvisning, lyder det.

Powered by Labrador CMS