Rygning forbudt ved Nuuk Rådhus

Efter vedvarende klager fra personalet på Rådhuset, har borgmesteren i Nuuk, Nikolaj Heinrich, nu besluttet, at der skal opsættes rygeforbuds-skilte udenfor Rådhuset, skriver nuuk.gl.

De ansatte på Rådhuset har vænnet sig så meget til det røgfrie miljø på arbejdspladsen, at rygeosen fra rygningen i det fri ligefrem er blevet generende for dem. Borgerne, der henvender sig på rådhuset og ikke mindst personalet, der ryger, ynder nemlig at tænde deres smøg, så snart de træder ud af døren og pulse løs til gene for personalet i Nuup Kommunea. Røgen siver nemlig ind ad døre og vinduer.

Der er ingen regler for, hvor tæt på det offentlige sted, man må ryge, men rygeforbuds-skiltene skal signalere, at der skal vises hensyn overfor personalet på Rådhuset, og at rygerne derfor må lade være med at ryge for tæt ved indgangen.

Skiltene vil blive opsat i den nærmeste fremtid.

Powered by Labrador CMS