Vil ruste fiskere til fremtiden

Kommuneqarfik Sermersooq sender fiskere og fangere fra østkysten på skolebænken.

Kommuneqarfik Sermersooq afholder kursus for fiskere og fangere i Illoqqortoormiut og i Tasiilaq. Her ses dog jollefiskere fra Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

I et samarbejde med KNAPK afholder Kommuneqarfik Sermersooq de kommende uger kursus for fiskere og fangere i Illoqqortoormiut og Tasiilaq, skriver sermersooq.gl.

Formålet med kurserne er, at klæde nuværende og kommende fiskere til hvervet som fisker. Herunder motorpleje og reparationer i glasfiberfartøjer – samt vejledning til anskaffelse af fartøj.

Der vil til næste år ligeledes blive afholdt aktiviteter og kurser omkring erhvervet, som efter kurserne vil blive struktureret ved samarbejde mellem KNAPK, Imarsiornermik Ilinniarfik (den maritime skole) i Paamiut, samt Kommuneqarfik Sermersooq.

Kurset i Illoqqortoormiut holdes 13.-17. november mens kurset i Tasiilaq holdes 23.-29.november.

Powered by Labrador CMS