Runderful Nuuk: Baggrund for etablering af løbeklubben Runderful Nuuk

Historisk set har der ikke eksisteret et atletikforbund i Grønland, fordi man ikke har haft mindst fem løbeklubber rundt omkring på kysten, der havde en bestyrelse, hvilket er kravet for at etablere et specialforbund (herunder et atletikforbund) under Grønlands Idrætsforbund.

har træning hver mandag og hver onsdag. Runderful Nuuk

Derimod findes der fire sportsklubber, der hører under ’Foreninger uden forbund’ som en del af atletik. Det er Aasiaat Orienteringsløb Klub, Ilulissat Orienteering Greenland, Nuuk Triathlon Klub og Ralak 09 (henvisning: Grønlands Idrætsforbund, 2019).

Endvidere løber mange folk i Grønland udendørs året rundt. De løber for deres fysiske og mentale helbred, men for det meste af tiden løber de individuelt. Det kan være rart at løbe alene, men jeg ved som en erfaren løber i Grønland, at det kan være ensomt. Derfor har jeg, efter min tid i Australien i to år med mange erfaringer indenfor løb, valgt at bruge de erfaringer ved at udvikle en løbeklub i Nuuk og den skal inspirere andre byer i Grønland til at starte deres eget løbeklub. Endvidere vil det blive muligt at etablere et atletikforbund, der vil gøre det muligt for dygtige løbere at repræsentere Grønland på den internationale arena.

Runderful Nuuk

Løbeklubbens navn er inspireret af ordet ”Wonderful Nuuk” der repræsenterer vores vidunderlige by, som også henvender sig internationalt.

Runderful Nuuk henvender sig primært til begyndere og til dem, som har lyst til at forbedre deres løb. Derfor er der to slags løbe arrangementer hver uge. Om mandagen kan alle dem, som har lyst møde op til et socialt løb, som vil gøre det muligt for dem at møde andre, som interesserer sig for løb; mens onsdagstræningen er mere seriøs. Den skal fokusere på hurtighed og konditionstræning (intervaltræning), hvor løberne kommer får et interval træningsprogram med individuel hastighedsprogram, der er tilpasset den individuelle kunnen. Dette vil hjælpe løberne til at forbedre deres løb. Det første løb startede d. 17. juni, og 15 mødte op til løb. De have det så sjovt, at de har lovet at komme igen.

Tanken er, at Runderful Nuuk skal blive større i fremtiden. Der skal dannes en bestyrelse i midten af juli, det skal blive muligt at købe t-shirts og andet udstyr, der skal laves en kalender med forskellige events for hele året såsom løbe konkurrencer, som folk kan træne op til samt andre nødvendigheder, der kan være med til at udvikle løbeklubben og dets medlemmer, såsom workshops.

Runderful Nuuk har etableret en Facebook- og Instagramside, så folk kan følge med i, hvilke planer og events, der er. Jeg håber også, at folk udefra vil lægge mærke til Runderful Nuuk, så de vil får lyst til at besøge Grønland og deltage i Runderful Nuuks løbsarrangementer. Derfor kommer vi til at dele billeder af træninger og arrangementer.

Hvordan Runderful Nuuk kan give fordel for Nuuk og forhåbentlig resten af Grønland

Folk kommer til at blive sundere både mentalt og fysisk. Løb vil være med til forebygning. Det vil også hjælpe Grønlands Idrætsforbunds strategi om, at Grønland skal blive verdens mest fysisk aktive land.

Jeg håber, når vi engang i juli starter med at sende ansøgninger om støtte fra sponsorer ud til forretninger og virksomheder, at de vil støtte os, så en god løbekultur med gode rammer kan blive realiseret.

Indtil nu har frivillige folk været meget behjælpelige med opstarten af Runderful Nuuk. De vigtigste personer som har været med til at realisere Runderful Nuuk er erfarne løbere, Kista Hammeken Lennert, Michael Clasen, Maaseeraq Benjaminsen og Mads Andersen, som var med til at reklamere for løbeklubben, både til Grønlands største løbeevent DHL stafet, hvor vi vandt i mix holdene, og det har skabt opmærksomhed i befolkningen. Desuden har de medvirket i Runderful Nuuks videoreklame, som den talentfulde Aningaaq R. Carlsen har lavet. Ikke mindst har Jonas Jensen fra Grønlands Idrætsforbund og Lenn Lennert fra Snowball og kulturkonsulenten i selvstyret Mika Lyberth været med til arbejdet.

Det viser også, hvor meget man kan nå, når folk med forskellige talenter støtter hinanden for at opnå noget. Det er jeg meget taknemmelig og stolt over. Jeg håber også, at andre sportsgrene kan blive inspireret af, at man på tværs af evnerne kan nå længst.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS