Gå til hovedindhold

Rulleski: Slettemark-søskende fik medalje ved norske mesterskaber

Ukaleq og Sondre Slettemark fik henholdsvis sølv og bronzemedalje ved de norske mesterskaber i rulleski. 

Det blev en god weekend for Ukaleq Slettemark og Sondre Slettemark, der deltog ved norske mesterskaber i rulleski.

Fredag var der skydefinaler, det vil sige kun skydning uden at løbe rulleski, hvor alle de bedste skyttere i Norge er inviteret.

I klassen 20-22 år ramte Ukaleq 19 af 20 skud og blev nummer 2 i klassen, kun slået af Lars Leopold som ramte 20 af 20, fremgår det i en pressemeddelelse fra Grønlands Biathlonforbund.

I god form

Lørdag stod der 7,5 kilometer sprint konkurrence på programmet. Ukaleq løb i klassen 20-22 år. 

Med god fart på løjpen løb hun ind til en 2. plads. Kun slået med 4 sekunder af den norske mester Siri Undheim, men foran alle de norske landsholdsløbere på U-23 holdet, som hun træner sammen med.

- Jeg var overraskende i helt vild god fysisk form. Desværre er det nok lang tid siden jeg har haft en rigtig god under konkurrencer skydemæssigt. Heldigvis er det god læring og det er bedre at opleve at være i dårlig skydeform nu end når sneen kommer, siger hun.

Debut til Sondre

For Sondre Slettemark, lillebror til Ukaleq, bød debuten i de norske mesterskaber på hele 4 forbiere på den liggende og 2 forbiere på den stående skydning. 

Men Sondre var blandt de 3-4 hurtigste på løjpen og reddede sig ind til en flot 10. plads.

På billedet ses Sondre Slettemark
Grønlands Biathlon Forbund

Søndag blev Sondres optur og Ukaleqs nedtur. Det stod på 10 km fællesstart løb med en liggende og tre stående skydninger.

- Efter en skuffende lørdag var jeg klar for en ny konkurrence og følte mig endnu bedre end lørdag. For mange forbiere på første og anden skydning, men jeg havde bestemt mig for at det kunne ændre sig på de næste to skydninger, så jeg gav ikke op. Jeg gik mig op til en 3. plads efter tredje skydning og holdt den til mål. Placeringen er jeg godt tilfreds med, men ikke gennemføringen. Min fysiske form var rigtig god både lørdag og søndag, så jeg hentede meget tid på løjpen, siger han.

Sondre var blot 21 sekunder fra 1. pladsen og 7 sekunder fra 2. pladsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER