Qeqertarsuatsiaat

Rubinproduktionen begynder i år

Anlægsarbejdet går hurtigt ved den kommende rubinmine, som efterhånden er begyndt at ligne en lille bygd med camp, kontorer, sundhedsklinik og heliport

True North Gems Greenland, TNG, rubinmine, Qeqertarsuatsiaat
Rubinminen i Qeqertarsuatsiaat

160 kilometer syd for Nuuk, er der efterhånden kommet en mindre bygd frem i løbet af ganske kort tid. True North Gems indledte sommer efterforskningsprogrammet i 2004 og har været der siden hvert år. Indtil videre er der fundet op til 30 rubinforekomster i distriktet omkring Qeqertarsuatsiaat, og i løbet af fire år er der udtaget 165 tons stenprøver til forarbejdning (48 tons er blevet forarbejdet til dags dato).

Læs: Rubinmine bliver en meget bedre forretning

Anlægsfasen startede ultimo september 2014, og folkene bag påregner at starte produktionen af rubiner i 2015. Datoen kendes ikke endnu, men den kommende minecamp i Aappaluttoq står næsten færdig.

– Vi er kommet så langt, at der arbejdes på alle faciliteterne. Nogle er længere fremme i processen end andre, og der er ikke nogen af disse, der er helt tilendebragt endnu. Der er påbegyndt en havn, dele af kajen er påbegyndt, men er ikke færdig endnu. Campen er påbegyndt, og der er bygget indkvartering til cirka 44 medarbejdere, der får hver sit rum. Der er kantine og køkken, der er kontorer, fællesrum, gymnastikrum og sundhedsklinik. Stort set alle faciliteter benyttes nu, men der arbejdes endnu på små afsluttende ting, siger administrerende direktør i TNGG (True North Gems Grønland) Bent Olsvig Jensen.

Læs også:

Køber stor andel af rubinmine

Rubinmine får avanceret overvågning

Du kan læse mere om hvordan det går med anlægsarbejdet, i denne uges Sermitsiaq her:

Powered by Labrador CMS