Gå til hovedindhold

Royal Greenland: Nu skal Niels Thomsen indsættes som bestyrelsesmedlem

Det sker den 14. september, hvor der afholdes ekstraordinær generalforsamling i Royal Greenland.

Som udmeldt ved den ordinære generalforsamling d. 9. maj 2023, vil Niels Thomsen blive valgt som bestyrelsesmedlem.

Han har blandt andet erhvervserfaring fra sin tid som direktør i fiskerivirksomheden Halibut Greenland fra 2011 til 2020. Han har desuden været næstformand i Kalaallit Airports Holding siden 2020 samt formand for KNI fra 2013 til 2018.

Niels Thomsen har med sin baggrund i fiskeriindustrien fra Halibut Greenland A/S samt North Atlantic Seafood A/S et indgående kendskab til værdikæden fra start til slut.

Preben Sunke skal også i bestyrelsen

Derudover styrkes Royal Greenlands bestyrelse med Preben Sunke der har erfaring inden for international fødevareindustri, samt stærke finansielle kompetencer.

Preben har erfaring som finansdirektør og medbringer relevant viden fra fødevareindustrien via sin 30-årige ansættelse hos Danish Crown, samt den finansielle sektor med bestyrelsesposter i bl.a. Nykredit og Forenet Kredit.

Naalakkersuisut understreger krav

Naalakkersuisuts budskab til selskabets ordinære generalforsamling var, at selskabets udgangspunkt er Grønland og det er nødvendigt at virksomheden befinder sig her og forstår det samfund, den agerer i.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede (IA) der er ejerrepræsentant i fiskerigiganten, understreger at Naalakkersuisut har noteret sig, at Royal Greenland har præsenteret en plan, med følgende centrale punkter:

  • Royal Greenland er langt i arbejdet på at bygge et nyt hovedkontor i Nuuk.
  • At der arbejdes på en ny direktionsstruktur i Royal Greenland, med direktørerne bosat i Grønland for øje.
  • At Royal Greenland vil intensivere sin opkvalificering af den lokale arbejdskraft og de fremtidige ledere.

- Det er Naalakkersuisuts klare forståelse og forventning, at Royal Greenland fortsat arbejder målrettet for at de ovennævnte planer realiseres, skriver formandens departement i en pressemeddelelse.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER