Royal Greenland har solgt to trawlere

Trawlerne Sisimiut og Qaqqatsiaq skal erstattes af to nye topmoderne trawlere

Fisketrawleren Sisimiut er blevet solgt til Island og skal leveres til ny ejer, når trawleren er færdig med torskefiskeriet i Barentshavet, formodentlig i starten af juni. Qaqqatsiaq er blevet solgt til et af de Baltiske lande og skal leveres til ny ejer den 1. maj.

Det oplyser trawlerchef Andrias Olsen på koncernens hjemmeside. De to trawlere er blevet henholdsvis 27 og 17 år gamle.

Erstattes af moderne trawlere

Den nye trawler Avataq, der skal erstatte Qaqqatsiaq, forventes at blive leveret i oktober eller november. Royal Greenland vil Royal derfor fiske med én trawler mindre, indtil Avataq bliver indsat til efteråret.

- Nogle besætningsmedlemmer i Qaqqatsiaq vil blive beskæftiget i andre trawlere, indtil de skal starte fiskeriet i Avataq, formodentlig i november, siger Andrias Olsen.

'Sisimiut' skal erstattes af en trawler af samme navn, og det nye skib bliver leveret den 29. april, og forventes at være sejlklar kort efter 1. maj.

Powered by Labrador CMS