fiskerilov
Royal Greenland: Få heldige vil få samfundets kvoter
Gennemføres den foreslåede fiskerilovgivning, kan det få store konsekvenser for Royal Greenlands bundlinje og dermed det samfund, som ejer selskabet, vurderer direktør Mikael Thinghus.
Hvis det lykkes Naalakkersuisut at få gennemført ændringen af fiskeriloven, vil det gå ud over Grønlands største virksomhed, selvstyrejede Royal Greenland, og dermed samfundet og de 56.000 borgere som er de reelle ejere. Sådan lyder det fra direktør Mikael Thinghuus.
Problematisk for Royal Greenland
Det skriver avisen AG.
- Der er mange ændringer i forhold til, hvordan det er i dag, og det vil tage et stykke tid at tygge dem igennem. Men de ændringer, der vedrører omfordelingen af kvoter, er problematiske for Royal Greenland, det er der ingen tvivl om, siger Mikael Thinghus.
Han undrer sig over, hvorfor politikerne vil tage fra de mange og give til de få.
- Det, vi måske nogle gange glemmer, er, at Royal Greenland sådan set er ejet af Selvstyret og dermed af alle 56.000 borgere. Man glemmer måske også, at de penge, vi tjener på rejekvoterne, kommer hele samfundet til gode i form af investeringer og arbejdspladser. I dag er vi 1.400 fuldtidsansatte, og for få år siden var vi faktisk bare 800. Dertil kommer de dividender, vi betaler til Selvstyret, som de kan bruge til skoler, sundhedsvæsen, infrastruktur og så videre, siger Mikael Thinghus.
Kvoter skal frasælges
Bliver loven gennemført, skal Royal Greenland frasælge nogle af sine kvoter, hvilket Selvstyret i lovforslagets bemærkninger frygter må ske til underpris.
- Omfordelingen af kvoter forudsætter jo at kvoterne kan sælges. Og hvis de bliver solgt til under markedsværdien, tager man jo værdier fra de 56.000 borger og giver dem til nogle få heldige købere af de kvoter, som vi bliver tvunget til at sælge. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor det skulle være klogt, siger direktøren.
Uligheden
Ifølge Naalakkersuisut er det jo angiveligt for at bekæmpe ulighed i samfundet?
- Jeg har svært ved at se, hvordan man opnår det ved at tage noget fra et selskab, der er ejet af hele samfundet, og give til nogle enkelte medlemmer af samfundet. For mig virker det nærmest omvendt, siger han.
Læs hele interviewet med Mikael Thinghus i avisen AG, som du kan få digital adgang til herunder. I avisen er der flere artikler om konsekvenserne af den nye fiskerilov.