Ros til unge iværksættere

Et iværksætterprojekt for drenge i Nuuk giver de unge troen på egne kræfter – og skaber nye grønlandske iværksættere.

Drengene fra Erinarsarta skabte deres eget eventbureau, som stod bag en stor fodboldturnering i Godthaabhallen den 15 maj i år.

Lørdag den 12. juni modtog to grupper af drenge fra Nuuk diplomer og anerkendelse. Det skete, efter at de har gennemført Mind Your Own Busineness’ udviklingsforløb med fokus på iværksætteri, skriver avisen Sermitsiaq.

På otte måneder har drengene udviklet og realiseret deres egen mikrovirksomhed.

Hættetrøjer og fodbold

Det ene hold har med mikrovirksomheden 7ly High produceret og udviklet økologiske hættetrøjer, som de har solgt på gaden i Nuuk. Det andet hold har med mikrovirksomheden Erinarsarta planlagt og afviklet et fodboldevent i Godthaabhallen den 15. maj.

Ved lørdagens afslutning i Grønlandsbankens kantine, der selvfølgelig hed ”Business Awards”, skulle de unge iværksættere pitche deres forretningsideer til en dommerkomite bestående af Inooraq Brandt, direktør i ingeniørvirksomheden WSP Arctic A/S, Anne Nivíka Grødem, Business Development Manager, Sermersooq Business og David Røgilds, medejer og grafisk designer i modevirksomheden Bibi Chemnitz.

Læs mere om iværksætterne i ugens Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS