Rodløshed og tidlig død
Det begyndte som et idealistisk projekt med 22 intelligente, forældreløse 5-8-årige grønlandske børn, som skulle uddannes i Danmark til at blive eliten i Grønland. Men det endte tragisk for nogle. Ny historisk udredning med kulegravning af de 22 ”eksperimentbørn” er færdig.
”I den bedste mening”, kaldte socialrådgiver Tine Bryld sin bog om de 22 børn, der i 1951 blev sendt til Danmark.
Titlen sammenfatter meget godt den konklusion, som tre historikere er kommet frem til efter at have undersøgt de historiske omstændigheder omkring ”eksperimentbørnene”. Det skriver avisen AG.
Det skulle være så godt, men så blev det faktisk skidt. Selvom der også var børn, som klarede sig fint og fik gode uddannelser.
Men for en stor del af børnene gik det elendigt:
"Alkohol- og andet misbrug, psykiske lidelser, indlæggelser og selvmordsforsøg går igen i omkring halvdelen af beretningerne fra børnene og deres pårørende", hedder det i rapporten.
”Hjemløshed og omflakkende og rodløse liv på kanten af samfundet, for nogle vedkommende også småkriminalitet. Mange kom til at stå uden for arbejdsmarkedet og levede på førtidspension eller andre sociale ydelser,” skriver de tre historikere i Historisk udredning om de 22 børn, som sendt til Danmark i 1951.
”Godt halvdelen af forsøgets 22 børn døde, inden de var fyldt 70. En meget stor del af de 22 måtte kæmpe med dybe sociale og menneskelige problemer i livet,” lyder konklusionen.
Forfatterne bag den historiske udredning er direktør for Grønlands Nationalmuseum, Daniel Thorleifsen, historiker, ph.d. tilknyttet Nationalmuseet i København, Einar Lund Jensen, der er født og opvokset i Grønland, og historiker, ph.d. Sniff Andersen Nexø.
Dansk var vejen til succes
Det var Grønlands Styrelse, senere Grønlandsdepartementet, og Red Barnet, som tog initiativ til at sende de 22 børn til Danmark.
Grønlands Landsråd bakkede op om ideen. De grønlandske politikere var så begejstrede for tanken, at en af politikerne bad Grønlandsdepartementet om at sende endnu flere ”eksperimentbørn” til Danmark.
Dengang – i 1940’erne og 50’erne - var man nemlig af den overbevisning, at dansk var vejen frem, hvis flere grønlændere skulle uddannes og samfundet blive moderne.
Læs hele historien i denne uges AG HER