Risiko for russisk optrapning i Arktis

Danmark og Rusland er ind til videre enige om at forfølge forhandlingssporet i striden om Arktis.

Sådan lyder det igen og igen fra den danske regering og de fleste af Folketingets partier.

I følge Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bør Danmark dog være forberedt på, at russerne skifter fredspiben ud med en jernnæve i opgøret om området omkring Nordpolen. Det skriver Berlingske.

- Det kan blive en kilde til uro i det danskrussiske forhold, skriver FE i en større analyse af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer frem mod 2030.

Kampen om Arktis og områdets umådelige naturressourcer er intensiveret i takt med klimaforandringerne.

Rusland får svar først
Både Danmark og Rusland gør krav på områder af havbunden ved Nordpolen.

Nogle af områderne er overlappende, og begge lande har indbragt deres krav - kaldet submission - om retten til ressourcerne på og under havbunden for FNs såkaldte Sokkelkommission.

Og her har Rusland et forspring, understreger Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket da også er baggrunden for FEs bekymring.

Rusland får formentlig svar i 2017, mens Danmarks svar tidligst kommer i 2022 eller 2023, skriver FE. Dermed vil der være en lang periode, hvor russerne kan udnytte deres forspring, påpeger efterretningstjenesten.

FE forudser, at Rusland i den mellemliggende periode vil gribe til »militære demonstrationer og markeringer«, og »det kan også blive en kilde til uro i det dansk-russiske forhold.

Rusland kan vinde hævd på området
Det ligger ganske vist i kortene, at Rusland skal afvente, at Danmark får svar, og at de to lande på det tidspunkt indleder bilaterale forhandlinger om det område, som begge parter gør krav på.

- Men det er klart en bekymring, at Rusland får svar fra FN, så mange år før vi gør. De kan begynde at vinde hævd over området, og det vil komplicere forhandlingerne med Danmark, siger Claus Mathiesen, der er lektor og Ruslandsekspert på Forsvarsakademiet til Berlingske.