Riflerne endte på havets bund

Tre pigers tyveri af en jolle har sat Tage Siegstad fra Oqaatsut i en meget uheldig situation.

Dramaet tog sin begyndelse, da tre piger stjal Tage Siegstads jolle i Oqaatsut. Springturen endte i bygden Ikamiut sydvest for Qasigiannguit efter en massiv politiindsats.

Fisker og fanger Tage Siegstad fra Oqaatsut er skuffet. Tre pigers springtur fra en institution har kostet ham fire rifler, et haglgevær, masser af ammunition, værktøj, motorolie og fire soveposer, skriver avisen Sermitsiaq.

- Der mangler værdier for mindst 20.000 kroner, og jeg er ikke forsikret, siger Tage Siegstad til Sermitsiaq.

Riflerne og de øvrige effekter lå i en Poka 570 med hardtop og en 75 hk Yamaha-motor, som de tre institutionspiger stjal i Oqaatsut den 27. juni tidligt om morgenen.

Piger på tur

Pigerne var på lejrtur med deres institution og er stedkendte i området. De sejlede i Tage Siegstads jolle mod Qasigiannguit, hvor de stjal benzin til den videre færd mod syd til Ikamiut. Her var de også i land for at stjæle mere benzin.

Læs mere om jolletyveriet i avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til avisen gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS