Den Ridi Vejrmelding er klar med sang om Grønland

Vejrmanden fra Den RIDI vejrmelding for Nuuk er klar med en sang og en video med sin hyldest til Grønland. Se og hør den her i artiklen.

Der er ofte en lille ide til hvad man kan bruge dagen på med når vejrmeldingen kommer fra det lille vejrstudie i Frederikshavn.

Mange her i landet kender efterhånden den Den RIDI vejrmelding for Nuuk, som laves af en gut i Frederikshavn ved navn Arvid Jacobsen.

Manden der med gedigent jysk charme og små videoer med veldokumenterede vejrdata fortæller os, hvornår havemøbler og gril skal frem og hvornår hunden skal bindes ekstra godt fast til lygtepælen for ikke at flyve væk.

Arvid Jacobsen har længe barslet med en video og en sang om vores land, som ligger hans hjerte nært, og nu er den her. I introduktionen til videoen fortæller Arvid Jacobsen, at hans store kærlighed til Grønland startede i 1976, hvor han tog fra Frederikshavn til Aalborg, og derfra sejlede til Nuuk på en sejltur, der varede 14 dage.

Filmen er blevet til ved hjælp af skriverier med folk, der bor i Nuuk og resten af Grønland.

- Efterfølgende har jeg lavet sangen og indspillet de sidste mange nætter i mit studie - Filmen/sangen er fra mig til "Nuuk alianaatsoq" (smukke Nuuk som det betyder) Håber den bliver "DELT" i den store vide verden, da Grønland er et af de smukkeste steder på denne klode, som jeg har besøgt, lyder hans hyldest.

Powered by Labrador CMS