Revisionsudvalget om Kielsen: Kritisabelt og dybt problematisk

Efter tre måneders arbejde er Revisionsudvalget endelig klar med en afgørelse om Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsens, håndtering af kvoteforhøjelser og udlejning af sit fartøj til stenbiderfangst. Vurderingen er den hårdeste på den skala, som udvalget bruger i sit arbejde.

I udvalgets redegørelse lyder dele af konklusionen:

- Udvalget påtaler skarpt og henleder særligt Inatsisartuts opmærksomhed på, at
formanden for Naalakkersuisut ikke, i denne sag, har været opmærksom på
habilitetsspørgsmålet (...)

- Udvalget påtaler skarpt, at Formanden ikke har underrettet Naalakkersuisut om habilitetsovervejelserne før behandlingen af kvoteforhøjelsen. Udvalget finder det endvidere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke før Naalakkersuisuts behandling af kvoteforslaget har været foretaget en vurdering af, om medlemmer af Naalakkersuisut måtte være inhabile (…)

Fokus for udvalgets behandling af sagen har været, hvorvidt habilitetsreglerne i Sagsbehandlingsloven har været iagttaget og overholdt, lyder det i indledningen.

Inatsisartuts afgørelse

Udvalget pointere i den medfølgende pressemeddelelse, at de ikke træffer afgørelse eller fæller dom i sager, som udvalget tager op.

- Udtaler Revisionsudvalget kritik i forbindelse med gennemgangen af en sag, er det Inatsisartut, der efterfølgende må afgøre, hvorvidt eventuelle kritisable forhold, påpeget af Revisionsudvalget, skal have politiske konsekvenser for de ansvarlige Naalakkersuisutmedlemmer. Udvalgets opgave er at belyse en given sag ud fra dennes faktuelle forhold skriver de.

Men det har ifølge redegørelsen ikke været nemt, hvilket udvalget også påpeger i stærke vendinger.

- Udvalget finder endvidere Naalakkersuisuts manglende vilje til at udlevere materiale til udvalgene dybt problematisk og kritisabel. Naalakkersuisuts ageren lægger unødige hindringer i vejen for, at Inatsisartuts udvalg kan udføre deres opgaver, som bl.a. består i at føre tilsyn med Naalakkersuisut, skriver udvalget.

Den manglende information har både haft konsekvens for udvalget og for Kammeradvokatens undersøgelse, som kom frem i slutningen af juli.

Manglede beløb på indtjening

Kammeradvokatens begrunder blandt andet sin konklusion om, at Kielsen ikke var inhabil i forhold til et økonomisk incitament med, at han ikke har inddraget direkte omkostninger for formanden ved udlejen af båden, fordi han ikke er i besiddelse af oplysningerne.

Og netop udregningerne i advokatundersøgelsen fremkalder underen fra revisionsudvalget, som stiller spørgsmålstegn ved beregningen.

Da udvalget ikke har fået adgang til korrespondancen mellem Naalakkersuisut og Kammeradvokaten, ved de ikke, hvordan kammeradvokaten er nået frem til beløbet.

Kammeradvokaten fremstår som part

Udvalget skriver, at de ikke har grund til at antage, at Naalakkersuisut har søgt at unddrage relevante oplysninger fra Kammeradvokatens arbejde, men at det kan have haft indflydelse på advokatens konklusion, at det er Naalakkersuisut, der har afgjort, hvilke oplysninger advokaten skulle have adgang til.

-Resultatet af, at udvalget ikke har haft mulighed for at gøre sig bekendt med Naalakkersuisuts korrespondance med Kammeradvokaten er dog, at Kammeradvokatens responsum i nogen grad kommer til at fremstå som et partsindlæg, lyder det.

Afgrænsning af undersøgelsen

Udvalget har ikke taget stilling til om Kielsens fartøj har haft de nødvendige godkendelser til erhvervsfiskeri, eller hvorvidt kvoteforhøjelsen får økonomiske konsekvenser for landskassen.

Det vil blive tilfældet, hvis stenbiderfiskeriet mister sin MSC-certificering, som konsekvens af en forhøjelse, der overstiger den biologiske rådgivning. Udvalget vil vende tilbage til den del, hvis det bliver aktuelt, skriver de.