Revision: Derfor står Nukissiorfiit i økonomiske problemer til halsen

Enspris-reformen og general underfinansiering i forhold til vedligehold betyder, at Nukissiorfiit kører med stort underskud og et gigantisk efterslæb i milliardklassen. Priserne skal op, eller tilskuddet skal øges for at løse problemet, lyder konklusionen.

Forsyningssikkerheden af strøm og drikkevandskvaliteten er på spil, fordi økonomien i Nukissiorfiit er stærkt presset. Selskabet har i en redegørelse fra februar 2021 konkluderet, at situationen er så alvorlig, at der er "reel risiko for flere forsyningsnedbrud og øgede udfordringer med drikkevandskvaliteten."

Revisionsfirmaet Deloitte har kulegravet Nukissiorfiits økonomi over en seksårig periode i en såkaldt forvaltningsrevision for at finde ud af, om Nukissiorfiit har ret i påstanden.

Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i Deloittes forvaltningsrevision, og konklusionen er, at Nukissiorfiits beregninger i store træk holder stik.

Deloitte peger blandt andet på følgende årsager til, at økonomien er presset:

  • Nukissiorfiit har siden prisreformen 01.01.2018 realiseret ganske store underskud - til eksempel endte underskuddet i 2020 på 153 millioner kroner og i 2021 på 138 millioner kroner.
  • Udfordringerne i forhold vedligeholdelses- og reinvesteringsniveau har været eksisterende i hele analyseperioden. Dette kan muligvis henføres til et kontinuerligt pres for at bevare så lave priser på el, vand og varme som muligt. Et pres der kan føre til at virksomheden har disponeret kortsigtet i form af reducerede omkostninger til vedligeholdelse – også i perioder, hvor priserne har været kostægte.
  • Kolde år giver høj omsætning uden væsentligt øgede driftsomkostninger, mens varme år giver lavere omsætning uden væsentligt reducerede driftsomkostninger
  • Antallet af årsværk er øget med ca. 60 årsværk i – heraf 20 årsværk for elever/lærlinge.

Nukissiorfiit vil få brug for millioner af kroner ekstra hvert år de kommende år til indhente et efterslæb på omkring 2,4 milliarder kroner.

Foreslår investeringer på op mod 350 millioner kroner årligt

Konkret foreslår Deloitte, at der i første omgang afsættes 250-350 mio. kr. i en 2-3 årig periode til såkaldte reinvesteringer for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet. Til sammenligning er det 200-250 mio. kr. mere end i årene 2018-2020.

- Med en sådan handlingsplan vurderes det, at man kan imødegå de umiddelbart største trusler mod forsyningssikkerhed- og kvalitet, skriver Deloitte.

Beløbet burde ifølge Deloittes beregninger kunne strække til, at Nukissiorfiit både kan indhente det mest akutte efterslæb samt forhindre, at efterlæbet vokser andre steder.

Med revisionen bankes der endnu en gang en pæl igennem holdbarheden af ensprisreformen, hvor det daværende Naalakkersuisut i 2017 ellers oplyste, at prisnedsættelserne blev finansieret af blandt andet besparelser i det offentlige og rentenedsættelse på langfristede lån til Selvstyret, men i realiteten har reformen undermineret økonomien i Nukissiorfiit.

Øgede takster eller selvstyretilskud - effektiviseringer skal undersøges

Hvis økonomien skal rettes op, medgiver revisor, at Nukissiorfiits indtægter skal øges. Det kan enten ske ved, at Nukissiorfiit får lov at sætte priserne op, eller Selvstyret finder pengene på finansloven og giver dem i tilskud.

Nukissiorfiit skal desuden undersøge sine budgetter for at se, om nogle af pengene kan findes via effektiviseringer internt i selskabet - blandt andet hvis selskabet løser nogle opgaver udover det, der betegnes som kerneopgaver, kan de så skæres væk?

- Det er dog ikke sandsynligt, at disse analyser vil vise et råderum, der kan dække finansieringsbehovet ved de foreslåede forøgelser af vedligeholdelse og reinvesteringer, skriver Deloitte.

Med hensyn til styringsformen af Nukissiorfiit, foreslår revisor, at der kan indsættes en driftsbestyrelse efter samme model som for i Ilisimatusarfik.

Powered by Labrador CMS