Rektor-møde skaber vidensdeling mellem små universiteter

Grønlands Universitet var vært for rektormøde fra forskellige lande.

Rektor ved Ilisimatusarfik Gitte Adler Reimer
Offentliggjort

Ilisimatusarfik har denne måned været vært for det fjerde møde i Network of Universities of Small Countries and Territories - Netværk for universiteter i små lande (NUSCT).

Rektorer fra de 11 medlemsuniversiteter repræsenterende næsten alle Europas små nationer og territorier som var samlet i en blanding af fysisk og online møde.

- Rektorer, bistået af prorektorer, internationaliseringskoordinatorer fik muligheden for at diskutere tilpasning til Covid-19 postpandemi æraen, Ukraine krigens virkning på den internationale mobilitet og internationale samarbejdsprojekter der involverer lande i krig, og vært for flygtningeforskere, blandt andre relevante emner, oplyser universitetet.

Udveksle erfaringer

Rektor for Ilisimatusarfik Gitte Adler Reimer siger, at der er en masse fordele ved at deltage i netværket.

- Her er der mulighed for at udveksle vores erfaringer, og det er nemmere at forstå forholdene fra de forskellige lande, da alle medlemmer er fra de mindre universiteter, som os. Vi har som for eksempel sendt vores universitetsstuderende til Malta, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Gitte Adler Reimer nævner, at de alle tilfælles har en anden måde at forvalte deres enkelte universiteter på, end de store universiteter.

- Alle medlemslande kommer fra mindre universiteter, hvor vi fra netværket kan udvikle hinandens universiteter. Vi har besøgt det islandske universitet i Akureyri, som har gjort sig erfaringer med fjernundervisning i 20 år. Vi har lavet en samarbejdsaftale med dem, og de har så bemærket, at vi i Grønland har mange ph.d.-studerende. Her gav vi rådgivning, om hvorfor det er lykkedes os så godt med at have så mange ph.d.-studerende, og islændingene vil så arbejde udfra vores erfaringer, fortæller rektoren på Grønlands Universitet.

Udover Ilisimatusarfik, så er netværksmedlemmerne:

  • University of Akureyri
  • University of Andorra
  • University of the Faroe Islands
  • University of Gibraltar
  • University of Liechtenstein
  • University of Malta
  • Mediterranean University
  • University of Montenegro
  • University of Nicosia
  • University of the Republic of San Marino

Næste rektor netværksmøde finder sted i Gibraltars universitet næste år.

Powered by Labrador CMS