Rekordvarmt i 2016

2016 blev et år, hvor tidligere varmerekorder blev slået flere steder i landet. I Kangerlussuaq nåede temperaturen op på 17,8°C et stykke inde i april, og samme dag blev der i Nuuk registreret 16,6°C . Det var 3,6°C over den tidligere varmerekord.

Også i højderne kunne der registreres varmere vinde; på forskningsstationen Summit, som ligger i ca. 3000 meter højde midt på Indlandsisen, blev den tidligere varmerekord fra 2007 på -8,2°C afløst af en ny på -6,5°C midt i april.

Nedsmeltning
De mange rekorder fremgår af Polar Portalens sæsonrapport fra 2016. Konklusionen på rekorderne peger kun i én retning; det hele smelter.

- Hvis man ser på Indlandsisen, så fortsætter afsmeltningen omtrent i den takt, vi har set siden årtusindskiftet. Der er godt nok både varme og kolde år – men støt og roligt går det én bestemt vej – massetabet fortsætter, fremgår det af rapporten.

Forskerne bag rapporten opsummerer udviklingen i fire punkter. For det første får vi tidlig afsmeltning af indlandsisen, for det andet får vi større gletchertab, for det tredje opsuger isen mere varme end tidligere og for det fjerde falder udbredelsen af havisen fortsat.

- Set over flere år svinder havisen mere og mere. Den del af året, hvor havet i Arktis er dækket af is, er forkortet med en til tre måneder siden slutningen af 1970'erne, anfører forskerne bag rapporten.

Det bliver værre
Og det er en udvikling, der bider sig selv i halen.

- Når issæsonen bliver kortere, så bliver den såkaldte åbentvandssæson til gengæld længere. Og det udgør i sig selv en trussel mod havisen. Når isen er væk, får solen nemlig længere tid til at varme vandet op i løbet af sommeren. Det forsinker opfrysningen om efteråret, og isen har nu kortere tid til at vokse sig tyk i løbet af vinteren. Det gør, at den er tyndere om foråret, og derfor bryder den også tidligere op, forklarer forskerne fra henholdsvis DMI, GEUS og DTU, der samarbejder om de data, rapporten bygger på.

Læs også: El Niño i 1940'erne kickstartede ustoppelig gletsjer-nedsmeltning

Det er i området mellem Svalbard og Nowaja Semlja, at åbentvandssæsonen er blevet helt op til tre måneder længere gennem de sidste 37 år.

Selvom der nogle år er koldere og dermed mere havis, så er der gennemsnitligt forsvundet 94.000 kvadratkilometer om året. Det er et areal, der fx svarer til to gange hele Danmarks landareal.

Tæt på katastrofeår
Året, som er ved at udrinde, slår ikke rekorder vedrørende isen udbredelse, men forskerne er alligevel bekymrede.

- Minimum for 2016 er meget tæt på niveauet fra 2007, der stod som bundrekord indtil katastrofeåret 2012, hvor isen nåede sin hidtil laveste udbredelse, advarer de.

Læs også: Udviklingen ved polerne får det til at løbe koldt ned ad ryggen på klimaforskere

Når det gælder indlandsisen, så kan forskerne ligeledes konstatere, at varmen har konsekvenser.

- I Nordvestgrønland er iskappen blevet 7 m tyndere gennem de sidste 10 år, fremgår det af rapporten.

Isen giver havstigning
I perioden 2003-2016 er der forsvundet i gennemsnit 268 Gt is om året. Et tab, der har betydning over hele verden. Et tab af grønlandsk is på 250 Gt pr år svarer nemlig til en havstigning på ca. 0,7 mm årligt. Det samlede grønlandske istab siden 2002 har medført en global havstigning på ca. 1cm., kan man læse i rapporten.

Får konsekvens for fangere
Mens de direkte konsekvenser af opvarmningen kan måles i isen, så er der andre, afledte effekter, som forskerne også gør opmærksom på.

- Det varmere klima i Arktis betyder bl.a. fortsat afsmeltning af gletsjeris, og det har flere konsekvenser end bare stigende vandstand i havet. Det kan øge tilførslen af næringsstoffer til havet. Og det kan nedsætte havets evne til at absorbere CO2. Det er forandringer, der kan have stor betydning for skibsfart, fangersamfund, infrastruktur, arktisk fødekæde og fiskeri. Og det er forandringer, der allerede har afstedkommet, og som fortsat kræver, en større opmærksomhed på sammenhængen, påpeges det i årsrapporten.