Erhverv

Rekordvarme godt nyt for skibstrafikken

De helt store skibe bevæger sig tættere og tættere på de før så isfyldte have i Nord

I Arktis smelter havisen lige nu så hurtigt, at rekordåret 2012 kan blive overgået.

Det er godt nyt for skibsrederierne.

Det gælder blandt andet selskabet bag det 250 meter lange krydstogtskib Crystal Serenity, som på tirsdag begynder en 32 dage lang rejse nord om Canada med tusind passagerer.

Mere trafik nord om Norge
For blot få år siden ville det have været utænkeligt at sende et så stort skib gennem de is-og stormfyldte farvande. Men det seneste årti er havisen i Arktis smeltet i rekordfart.

Det skriver Politiken.

Det store kinesiske rederi Cosco har oplyst, at det vil åbne nye sejlruter nord om Rusland til Europa for at spare rejsetid; ruten fra Shanghai til Rotterdam er en tredjedel kortere end syd om Asien.

Læs: Sejlrute skal overhale Suez-kanalen

Ifølge Politiken skyldes det, at havisen i det nordligste Arktis nu opfører sig mere som en tynd grødis end en stor, dækkende iskappe, der ligger tykt selv om sommeren

Normalt er isens udbredelse og tykkelse lavest i september, når sommervarmen er slået igennem.

Fra 1979 til 2012 faldt det samlede september-rumfang af den arktiske havis fra knap 17.000 kubikkilometer til knap 4.000 kubikkilometer - et dyk på over tre fjerdedele. Siden er ismængden steget lidt, men ligger stadig et stykke under gennemsnittet for de seneste årtier.

Læs: Første krydstogt igennem Nordvestpassagen

Powered by Labrador CMS