Gå til hovedindhold

Rekordvarm september i Grønland

Sommeren har været køligere end normalt, mens september har været rekordvarm. Desuden har det regnet usædvanligt meget i Aasiaat og i Sisimiut.

September måned har været rekordvarm i Grønland. 

Det fremgår af EU's klimaobservationsprogram Copernicus. 

Vagtchef Thor Hart ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) oplyser, at september i gennemsnit har været 8 grader varmere end normalt. 

Han forklarer, at det har været en ret fastlåst situation, hvor meget varm og fugtig luft er strømmet til fra den nordlige del af Atlanterhavet, som følge af et lavtryk fra Canada. 

- Det er ikke usædvanligt, at der i perioder kommer varme op fra syd og sydvest, men det er usædvanligt, at det har været sådan i en hel måned, siger vagtchefen, der finder det bemærkelsesværdigt, at september slår varmerekord, når sommeren generelt har været kølig.  

Varmt og vådt

Det har ikke kun været rekordvarmt, men også meget vådt i september. Thor Hart mener, at der kan være en sammenhæng, eftersom den varme og fugtige luft kan indeholde mere vanddamp, hvorfor der er potentiale for mere nedbør.

LÆS OGSÅ: Sommeren slår regnvejrsrekord

Og regnet, det har det. 

Aasiaat har haft den vådeste september siden 1958 med 145,3 millimeter. Normalt falder der 33,7 millimeter regn. 

I Sisimiut har september været den anden vådeste siden 1961. Her er der faldet 159,5 millimeter, hvor der normalt falder 60, 5 milimeter.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER