Rejseselskab meldt til politiet

Rejseselskabet Nerthus-Explore påstår i strid med sandheden, at dets rejser til Grønland er dækket af Rejsegarantifonden.

Nerthus-Explores hjemmeside.

Selskabet skriver på sin hjemmeside, at det har gennemført utallige ekspeditioner til Grønland de seneste syv år, og at guiderne hos Nerthus-Explore er enten gamle medlemmer af Siriuspatruljen eller tilsvarende, skriver politiken.dk.

Rejsebureauet, der ejes af Jesper Melin Ganc-Petersen, der titulerer sig ekspeditionslæge på SIRIUS 99-01, udbyder nemlig rejser, som om det er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Nerthus-Explore ApS blev imidlertid ekskluderet fra Rejsegarantifondens dækning den 28. august 2008, og selskabet har siden da ikke haft tilladelse til at udbyde eller sælge rejser omfattet af fondens dækning.

Allerede tilbage i december 2008 anmeldte Rejsegarantifonden Nerthus-Ex lore ApS til politiet for et tilsvarende forhold. Herefter lukkede selskabet hjemmesiden, men nu er hjemmesiden imidlertid på ny aktiv.

Nerthus-Explore er i disse dage i gang med en såkaldt polarekspedition over indlandsisen. Turen på 580 km startede i Kangerlussuaq den 16. april, og forventes afsluttet 20. maj.

Powered by Labrador CMS