Regionslæge: Del sundhedscenter op i flere afdelinger

Nuuks sundhedscenter kan ikke længere rumme alle byens borgere. Borgerne bør opdeles, så der kan være faste læger til at tilse patienterne, mener regionslæge Marie Middelfart.

Der er travlt på sundhedscentret i Nuuk. Når der er 18.000 indbyggere, er der nok at se til for de seks speciallæger.

Men ét sundhedscenter kan ikke bære så mange borgere.

Marie Middelfart er speciallæge i Dronning Ingrids Sundhedscenter. Hun ønsker bedre føling med patienter og ønsker en opdeling af patienterne.

Det mener regionslæge Marie Middelfart, der er speciallæge i Dronning Ingrids Sundhedscenter. Hun mener, at sundhedscentret bør deles op i fem eller seks adskilte afdelinger, der kan have faste patienter fra Nuuks bydele.

- Jeg har været speciallæge i 17 år og har været læge i Nuuks sundhedscenter i adskillige år. Selv med mine mange års erfaring kender jeg ikke nogen af patienternes sygdomshistorik, når jeg møder dem, fortæller Marie Middelfart.

I en skrivelse til Sermitsiaq.AG fortæller hun, at der kan være ulemper ved, at alle borgere kan få en konsultation hos hende. Uanset om de bor i Nuuk eller de to andre bydele Nuussuaq og Qinngorput.

Når lægen ikke kender patienten, så vil patienten fortælle eller genfortælle lægen om sine symptomer og sygdomshistorik. Så er der risiko for, at udredningen starter forfra i stedet for at man går videre med en eventuel behandling.

Bedre føling

I dag konsulterer reservelæger og sygeplejersker patienterne. Speciallægerne vejleder og rådgiver, og undersøger patienter for reservelægerne ved behov. Der er seks speciallæger inden for almen medicin, mens der er tolv reservelæger tilknyttet sundhedscentret i Nuuk.

- Hvis man kan dele borgerne efter bestemte bydele, kan vi have mere overblik og bedre føling med patienternes behov. Sådan en ordning kan også tiltrække flere praktiserende læger, vurderer speciallæge Marie Middelfart.

Hun ser gerne, at der ansættes flere speciallæger, så eneventuel afdeling kan have op til fire speciallæger tilknyttet.

- Vi speciallæger ønsker også at konsultere patienter langt mere end nu, fortæller speciallægen og forklarer, at speciallægerne engang imellem tager sig af konsultationer, men står mest for at rådgive og vejlede andre sundhedsfaglige.

Men det er ikke kun arbejdsgangen, der vil have gavn af en sådan ordning. Patienterne kan få en bedre behandling.

- Faste sundhedsfaglige for hver bydel vil betyde, at patienterne også lærer os bedre at kende. Det vil give tryghed og mere tillid til læger, hvilket vil medvirke til, at patienterne åbner sig mere op for os omkring deres levevilkår og sygdomshistorik, forklarer Marie Middelfart.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS