royalt sommertogt i Grønland

Regentparret er parat til at udstille i Grønland

Både dronning Margrethe og prinsgemalen er udøvende kunstnere og vil gerne udstille i Grønland

Dronningen, prinsgemalen, Dannebrog, Regentparret
Regentparret vil gerne komme tilbage til Grønland med deres kunstværker

I et interview i denne uges Sermitsiaq med regentparret fortæller dronningen og prinsgemalen om deres forhold til Grønland.

På et direkte spørgsmål siger de begge, at det kunne være interessant at udstille i Grønland.

Dronningen har på sine forskellige rejser i Grønland haft skitsblokken fremme og lavet akvareller fra de forskellige steder hun har besøgt.

Avisen bringer også hele dronningens tale, som hun holdt ved den officielle middag i Nuuk tirsdag den 21. juli.

Dronningen kom blandt andet ind på, at sprog og identitet spiller en stærk rolle i disse år.

– Det er godt og naturligt, at et land og et folk i globaliseringens tidsalder standser op og spørger sig selv: hvem er vi, hvad er vores værdier, og hvad har betydning for netop os? Det er vigtigt at få etableret dette VI og OS; men det er lige så vigtigt, at disse overvejelser ikke leder til, at man begynder at tænke i OS og DEM. Det er mit ønske for Grønland, at samtalen om ligheder og forskelle vil styrke mangfoldigheden, åbenheden og sammenholdet for alle i dette smukke land, sagde dronningen blandt andet i Nuuk.

Du kan købe hele avisen her, hvis du vil læse mere om regentparrets besøg i Grønland.

Powered by Labrador CMS