reform
Reform på vej: Flere skal i arbejde
Det skal kunne betale sig at arbejde i stedet for at leve af offentlige ydelser. For at løse den problemstilling er en reform nødvendig, hvilket Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq har sat i værk.
I dag kan det for grønlændere, der lever af sociale ydelser, være en bekostelig affære at få et arbejde. Indtægtsnedgangen kan være høj alt efter hvilke ydelser, det offentlige leverer i form af eksempelvis boligsikring eller børnetilskud.
Alvorlige problemer
Allerede i 2011 fastslog en diger rapport fra Skatte- og Velfærdskommissionen med professor Torben M. Andersen i formandssædet, at Grønland ville få alvorlige samfundsmæssige og økonomiske problemer, hvis der ikke blev taget hånd om problemerne.
Velfærdssamfundet hænger ikke sammen, og de økonomiske problemer vil blive stadig større, fastslog kommissionen tilbage i 2011 og leverede et hav af anbefalinger til, hvad politikerne i Grønland nødvendigvis måtte gøre.
På trods af den alvorlige advarsel fra kommissionen har rapporten ligget og samlet støv i seks år. Ingen politikere har haft modet eller viljen til at få løst de store strukturelle problemstillinger, som dokumenteres i rapporten.
To arbejdsgrupper nedsat
Men i oktober 2016 tog departementet for arbejdsmarked med Vittus Qujaukitsoq i spidsen affære, og han nedsatte to arbejdsgrupper, der blev samlet den 16. november til kick-off møde. Nu skal dele af kommissionens skrækscenarier løses og omsættes til handling.
Og arbejdsgrupperne har travlt. De skal allerede fremlægge løsninger og forslag til lovændring senest den 7. marts 2017. Et foreløbigt skridt til at tage hånd om de mange udfordringer, som kommissionens mange anbefalinger pegede på.
Arbejdsgruppernes sammensætning er en blanding af embedsfolk fra flere departementer og arbejdsmarkedets parter.
Barrierer skal identificeres
Den ene arbejdsgruppe, som hedder ”Arbejdsgruppen for et aktivt og rummeligt arbejdsmarked” har fået til opgave, ”at samtlige arbejdsføre personer i Grønland bidrager til at skabe vækst og velstand i Grønland”.
Arbejdsgruppen skal identificere mulige barrierer, så de ledige kommer i arbejde. Følgende elementer skal analyseres:
- Arbejdsmarkedsydelse
- Offentlig hjælp
- Boligsikring
- Revalidering
- Andre relevante forhold
Lærlinge- og praktikpladser
Den anden arbejdsgruppe hedder ”Arbejdsgruppen for at sikre flere lærlinge og praktikpladser”. Gruppen skal analysere og vurdere, om der er behov for at revidere, hvor mange lærlinge og praktikanter virksomheder og det offentlige skal ansætte. Det ligger i opdraget, at man skal vurdere om der skal gennemføres bestemmelser, der er gældende for alle eller kun for bestemte sektorer.
I et paragraf 37 svar til Kristian-Karl Kruse fra Siumut oplyser Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, at man er ved at ”undersøge samspilsproblemer på offentlige ydelser, såsom boligsikring, børnetilskud og andre problemstillinger”.
Dette arbejde er for at sikre, at der altid skal være incitament til at arbejde, frem for at modtage passive overførselsindkomster, skriver Vittus Qujaukitsoq og tilføjer, at det vil munde ud i et lovforslag til efterårssamlingen i 2017.