Redningsaktion: Tre personer i havsnød

Tre personer om bord i en jolle kom tirsdag i problemer i Sydgrønland, da jollen mistede sin propel.

Tirsdag kl. 16.06 fik Grønlands Politi en melding om en jolle med motorstop ved Qaqortoq.

Der var tre personer ombord, og på grund af dønninger og storis kunne politikutteren ikke komme ud af havnen og komme jollen til undsætning.

Derfor blev Arktis Kommando alarmeret, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Henrik Olesen.

- Jollen havde tabt propellen, men søværnet fik altså fat i de nødstedte, og det hele endte lykkeligt, siger vagtchefen

Powered by Labrador CMS