Redningsaktion: Drenge strandet på ø

Tre drenge blev lørdag morgen hentet fra en ø nord for Aasiaat, efter de var løbet tør for benzin.

Natten til lørdag kl. 02.15 fik Arktisk Kommando en melding fra Grønlands Politi om nogle drenge, der var strandet på en ø nord for Aasiaat.

- Drengene havde ikke nok benzin på til at kunne komme tilbage til Aasiaat, fortæller pressevagt ved Forsvarskommandoen Søren Lindhardt til Sermitsiaq.AG.

Meldingen om de strandede drenge fik Arktisk Kommando til at hyre en lokal båd, der kunne sejle ud til øen lørdag morgen:

Lokal betjent ved med

- En lokal politibetjent var med ude og finde drengene og få dem ombord, fortæller Søren Lindhardt.

Lørdag formiddag var drengene ifølge pressevagten på vej tilbage til Aasiaat i den hyrede båd og med jollen på slæb.

Søren Lindhardt forklarer, at man ventede med at sejle ud efter drengene til om morgenen af hensyn til is og tåge i området.

Powered by Labrador CMS