Nu rasler Attaveqaat med sablerne

Såkaldte forhandlinger - er skinforhandlinger. Fagforeningen for teleteknikerne sætter beredskabsaftalen ind som et ekstra pres på Naalakkersuisoq

Teleteknikernes fagforening smider beredskabskortet ind i forhandlingerne.Foto: Sermitsiaq

Mere end 400 kunder er allerede berørt af teleteknikernes strejke, der nu snart strækker sig over en hel måned. Men flere kan ventes at blive føjet til antallet af kunder, der er blevet gidsler i overenskomstforhandlingerne med Naalakkersuisoq og teleteknikerne. Nu smider Attaveqaat, der er teleteknikernes fagforeningen "beredsskabsaftalen" ind på bordet, hvis ikke snart, der sker en ordentlig forhandling med Naalakkersuisoq.

Beredskabskortet - er et kort, der gør ondt. For en opsigelse af beredskabsaftalen vil sige, at medarbejdere, der i dag sidder i beredskabet vil blive sendt hjem og arbejdsgiver må i stedet sende de ansatte på individuelle kontrakter ud på kysten.

Det står der i et åbent brev til Naalakkersuisoq, som er afsendt i dag, og lyder i sin fulde længe således:

Attaveqaats åbent brev til Naalakkersuisoq er endnu ikke besvaret. Embedsmændenes svarede med noget Attaveqaat havde hørt før. Det vi efterlyste for svar blev ikke besvaret og blev henvist til videre forhandlinger.
De såkaldte forhandlinger kan Attaveqaat ikke kalde for forhandlinger da det er forudbestemt og dikteret møder, hvor resultatet er forudbestemt.
Det vi har bl.a. har efterlyst hos Naalakkersuisoq og har ønsket at få svar på var:
Om Naalakkersuisut virkelig vil fastholde og støtter fødestedskriteriet?
Om Naalakkersuisut vil begrænse penge strømmen ud af landet, så pengene arbejder her i landet?
Ovenstående ubesvarede spørgsmål forstår Attaveqaat som værende et stiltiende accept af forholdende,
når vi ikke hører noget.

Mon vi bare skal stå at kigge på, når Naalakkersuisut forskelsbehandler sine borgere negativt? Attaveqaat beder Naalakkersuisut om at huske på, at det der nu bliver afsat i lønforhandlingerne vil komme tilbage i Landskassen i form af skatter da Attaveqaats medlemmer er fastboende og betaler skat her i landet og dermed er med til at få pengene til at arbejde i landet.

Attaveqaat overvejer at opsige beredskabsaftalen, såfremt man ikke vil komme vores krav nærmere. Her tænkes der på at hjemsende de medarbejdere som i dag sidder i beredskabet, og arbejdsgiver må i stedet sende de ansatte på individuelle kontrakter ud på kysten.
Det kan også påtænkes at vore medlemmer der sidder i beredskabet, kun må udbedre fejl på ganske bestemte telefonnumre for Politiet, Brandvæsenet og sundhedsvæsenet. Således vil kun ganske bestemte telefonnumre indgå i beredskabet. Hvis andre linjer går ned, vil disse ikke blive udbedret, så længe strejken
varer.
På vegne af Attaveqaat medlemmer
Jonathan N. K. Petersen

Powered by Labrador CMS