Rapport: Ingen eksport af narhval og isbjørn

I en rapport om vurdering af bæredygtig fangst på en række dyr, kortlægges det, om produkter kan eksporteres til salg i henhold til gældende regler om bæredygtig forvaltning. Hvis det er tilfældet tildeles arten en såkaldt NDF(non detriment findings – Fund der ikke gør skade)

Rapporten slår fast, at der igen kan tildeles NDF til vågehval i Vestgrønland, hvidhval og hvalros, men der bliver ingen godkendelse af narhval og isbjørn.

- Det handler om, at produkter fra visse arter kun kan eksporteres, hvis Naturinstituttet kan dokumentere, at international handel er ikke skadelig for bestanden. Det kan vi ikke for narhvaler, fordi fangsten i 5 ud af 7 bestande var højere end rådgivning i perioden 2017-2019, fortæller Fernando Ugarte, der er afdelingschef på Naturinstituttet i afdeling for fugle og pattedyr.

Regler om eksport af truede dyr

Grønland er omfattet af CITES (Convention on International Trade in Endagered Species) også kendt som ”Washington konventionen”, og er herigennem forpligtet til at overholde CITES regler for eksport af produkter fra truede dyr. Disse er delt på 3 forskellige lister, der angiver, hvor truet en art er af handel, og hvilke krav til tilladelser der er i forbindelse med eksport og import.

I forhold til isbjørn, så foreligger der lige nu ikke en gældende rådgivning for isbjørn i Østgrønland, hvorfor eksporten af denne heller ikke kan godkendes, lyder det i rapporten.

For de fleste arter af småhvaler foreligger der ikke en videnskabelig vurdering af bæredygtigheden af fangsten, og uden et sådant videnskabeligt grundlag kan der ikke afgives en NDF-erklæring.

CITES er tiltrådt af op mod 200 lande. Konventionen omfatter udelukkende international handel (eksport), og regulerer således ikke fangst som sådan.