Rapport klar om juridisk faderløse
Det kommende danske formandskab i EU prægede især rigsmødet på Færøerne
Den 22. juni bliver en skelsættende dag for mange. Her offentliggøres den historiske udredning om de juridiske faderløse ved et pressemøde i Nuuk. En rapport, som går i dybden med, hvilke overvejelser der lå til grund for, at grønlandske børn tilbage i 1950-erne og 1960-erne ifølge børneloven blev stillet ringere end danske børn født uden for ægteskabet.
Det fortæller formanden for naalakkersuisut, Kuupik Kleist, som drøftede sagen – som på mange gør ondt langt ind i sjælen - på det netop overståede rigsmøde på Færøerne med statsminister Lars Løkke Rasmussen og lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.
Det var Kuupik Kleist selv, der rejste kravet om en udredning overfor den danske regering sidste år, så folk kan få vished om, hvem deres far er og møde ham inden, det er for sent – typisk danske håndværkere på midlertidigt arbejdshold i Grønland. Dertil kommer det arveretsmæssige spørgsmål. En sag, som også er blevet rejst af foreningen De Juridisk Faderløse, som ønsker at deres faderskabssager afklaret og vil have samme rettigheder til deres fædre som alle andre. Først i 1963 blev lovgivningen ændret, så grønlandske børn fik samme retsstilling som danske børn.
- Jeg har set rapporten, og det er en interessant afdækning, de tre forskere er nået frem til. Der er både historier om børn og fædre. Jeg har hele tiden sagt, at det vigtigste er, at vi får afdækket baggrunden for den tidligere lovgivning. Der er til gengæld ikke umiddelbart lagt op til politiske konsekvenser. Det må vi overlade til den efterfølgende vurdering. Der kan jo også komme krav fra eksempelvis Foreningen De Juridisk Faderløse, siger Kuupik Kleist.
Ellers handlede rigsmødet især om, hvordan Færøerne og Grønland kan drage fordel af, at Danmark den 1. januar overtager formandsposten i EU det næste halve år. Det sker samtidig med, at Grønland overtager formandsposten i OLT – en organisation af tidligere kolonier til EU-lande, som begunstiges på flere måder i samarbejdet med EU. Blandt andet betaler Grønland ikke told for sin eksport af rejer til EU.
Det danske EU-formandskab kan især få betydning for Grønland i forbindelse med fornyelsen af den nye partnerskabsaftale i 2012, der sammen med fiskeriaftalen giver et årligt bidrag til den grønlandske landskasse på cirka 330 millioner kroner. En kompliceret proces, fordi EU samme år evaluerer hele sin samlede fiskeripolitik. Samtidig skal landene i OLT-ordningen også revurdere deres samarbejde. Med andre ord er der mange bolde i luften på en gang, som skal samstemmes for at opnå det bedst mulige resultat.
I morgen tirsdag rejser Kuupik Kleist til Bruxelles, hvor han har møde i EU parlamentet og møde med Natos generalfsekretær Anders Fogh Rasmussen. Onsdag skal han møde EU's udviklingskommissær Piebalgs, samt EU's klimakommissær, Connie Hedegaard og EU's Erhvervs- og Iværksætter Kommissær samt næstformand i EU Kommissionen.
Torsdag skal Kuupik Kleist møde kanbinetssekretæren og repræsentant for udenrigsanliggender, inden han rejser tilbage til København.
Det forventes, at Kuupik Kleist torsdag er med, når Lene Espersen offentliggør den nye danske arktiske strategi.
Ligeledes forventes det, at arbejdsgruppens rapport om den kommende Arktiske Komando bliver offentliggjort i den kommende uge.
Kuupik Kleist planlægger at flyve tilbage til Nuuk på fredag.