Strid i Demokraterne
Randi: Dobbeltmandater er ikke noget problem
Trods den seneste uro hos Demokraterne, mener partiformand Randi Vestergaard Evaldsen ikke at partiet er svækket.
Tidligere i dag smækkede en af Demokraternes erfarne politikere, Poul Hansen med døren og gik sin vej.
Partiets formand Randi Vestergaard Evaldsen tager hans skridt til efterretning.
- Jeg vil gerne takke Poul for hans indsats i både Inatsisartut og i kommunalbestyrelsen, siger hun til Sermitsiaq.AG
LÆS OGSÅ: Poul Hansen melder sig ud af Demokraatit
Strid om dobbeltmandater
Poul Hansen kritiserer, at tre ud af fire af partiets inatsisartutmedlemmer sidder på dobbeltmandater.
Han mener, at det er i strid med partiets grundlag.
- Demokraterne hat lige fra starten haft dobbeltmandater, når det gælder Inatsisartut og kommunalbestyrelserne, siger Randi Vestergaard Evaldsen til Sermitsiaq.AG.
Det er første når man ved siden af arbejdet i Inatsisartut også sidder i Folketinget eller på en borgmesterpost, at hun mener, at det udgør et problem.
- Vi mener ikke at dobbeltmandater er et problem, hvis man kan magte det. Vælgerne har jo vidst, at vi sidder i Inatsisartut, da de stemte ved kommunalvalget, lyder partiformandens argument
- Så vi har et mandat, som vi har et ansvar for at forvalte
Intern uro
Poul Hansen skridt kommer i kølevandet på uro omkring en anden erfaren demokratisk politiker, nemlig Michael Rosing.
Alligvel tager Randi Vestergaard Evaldsen Poul Hansens afsked roligt.
- Det er jo ikke noget helt ukendt fænomen, at politikere på et tidspunkt skifter parti, siger hun.
- Vi står stadig stærkt
Ligesom Poul Hansen er også Michael Rosing utilfreds med dobbeltmandaterne.
Hvorvidt der i denne konflikt er en løsning på vej, vil hun dog ikke sige noget om. Hun henviser blot til, at der fortsat bliver arbejdet på sagen.
Men trods de to sager, så mener hun at partiet fortsat er i fin forfatning.
- Jeg mener stadig, at Demokraterne står stærkt. Alle partier bliver på et tidspunkt ramt af den for for uro, og der er jo ikke tale om egentlige politiske uoverenstemmelser, slutter Randi Vestergaard Evaldsen.