Ramlau-Hansen: Puisi-bestyrelser ikke handlekraftige nok

Tidligere koncernchef for Royal Greenland efterlyste større professionel indsigt hos de bestyrelser, der stod i spidsen for den nu konkursramte virksomhed Puisi A/S.

Puisi's fabrik i Nanortalik nåede udelukkende at producere et parti pølser til Kina. Derefter gik virksomheden konkurs. Foto: Leiff Josefsen

Budskabet om den manglende professionalisme kom frem, da Ole Ramlau-Hansen mandag vidnede i den omfattende retssag ved Landsretten, der skal afdække et eventuelt økonomisk ansvar i forbindelse med konkursen i 2000.

Ole Ramlau-Hansen spillede en nøglerolle i virksomhedens allersidste levetid, da han indtrådte i bestyrelsen i december 1999. Hans opgave blev blandt andet at bistå med at kortlægge aktiviteterne i Kina.

Her skulle spæk fra sælerne forarbejdes til helsepiller til det kinesiske marked, ligesom pølser af sælkød, produceret i Nanortalik, skulle eksporteres til det asiatiske land.

Men under et kontrolbesøg i Kina kunne Ole Ramlau-Hansen ved selvsyn konstatere, at der ikke var nogen salgsaftaler, og at der heller ikke var noget lejemål til nogen fabrik, der skulle producere helsepillerne.

Royal Greenland var fra begyndelsen involveret i sælprojektet, og seafoodvirksomheden var således sammen med hjemmestyret storaktionærer i Puisi A/S.

- Der var tale om nogle monsterbestyrelser i Puisi, der ønskede at gøre noget for fiskerne og fangerne. Men bestyrelserne skulle have været mindre og været fokuserede på at starte projektet op, påpegede den tidligere Royal Greenland-koncernchef, da han blev afhørt som vidne i sagen.

Fremskridt
Han understregede dog samtidig, at den bestyrelse, der nåede at fungere i virksomhedens sidste levetid fra juni 1999 til konkursen i februar 2000, var langt mere professionel end den første. Den fungerede fra december 1998 til sommeren året efter og havde daværende Nanortalik-borgmester Nikolaj Ludvigsen som formand.

- Det var et fremskridt, at en erfaren erhvervsmand som Anders Brøns og Lars-Emil Johansen, der havde stor erfaring som bestyrelsesmedlem i offentlige selskaber, kom ind i bestyrelsen. Men ingen i bestyrelsen havde viden om produktion og markedsføring, forklarede den tidligere topchef for Royal Greenland.

Og den tidligere koncernchef opsummerede situationen ved at fremhæve, at hjemmestyret ikke havde tradition for at gå ind i erhvervsprojekter for at tjene penge.

- Sigtet var at støtte arbejdspladser og støtte fangerne, sagde Ole Ramlau Hansen.

Han erindrede samtidig, at Lars-Emil Johansen som Puisi-bestyrelsesformand, der var udpeget af Royal Greenland og var daværende vicekoncernchef i seafood-virksomheden, havde givet udtryk for, at han var bekymret for situationen i sælproduktvirksomheden.

- Det var i november (1999, red.), hvor han bad om hjælp. Lars-Emil Johansen var stærkt utryg ved situationen. Men ind til da havde der ikke været tegn på, at noget var galt, bortset fra at virksomheden havde problemer med likviditeten, sagde Ole Ramlau-Hansen.

Konkursboet har i forbindelse med søgsmålet fremhævet, at Puisi A/S burde have indstillet aktiviteterne allerede ved udgangen af september måned 1999, da det på det tidspunkt står klart, at virksomheden mangler arbejdskapital til at fortsætte.

Det synspunkt er Ole Ramlau-Hansen lodret uenig i.

- Så burde alle virksomheder i Grønland lukke meget snart, sagde Ole Ramlau-Hansen.

Sagen er anlagt af dels konkursboet, dels selvstyret. Og sagsøgerne kræver, at den daværende direktør, en række bestyrelsesmedlemmer samt revisor og revisionsselskab betaler i alt cirka 22,5 millioner kroner i erstatning i forbindelse med virksomhedens konkurs.

Powered by Labrador CMS