RAL: Indlevering af gods lukkes midlertidigt

Fra klokken 14.30 i dag torsdag vil det ikke være muligt at indlevere eller få udleveret gods fra Royal Arctic Line.

Rederiet vil i eftermiddag og frem til kl. 19.30 gennemføre en it-opdatering, der medfører, at man ikke kan booke gods.

Fra 14.30 og frem til klokken 16.00 er det ikke muligt at ind- eller få udleveret stykgods. I dette tidsrum vil godskontorerne være lukket.

- Det vil dog være muligt at ind- og udlevere hele containere i gaten i Nuuk, da dette foregår via et andet it-system, oplyser Royal Arctic Line på sin hjemmeside.

Det er logistiksystemet LIMA, der skal opdateres. Og mens det står på er systemet ikke tilgængeligt.

Powered by Labrador CMS