RAL

RAL: - Vi genkender ikke kritikken

Royal Arctic Line genkender ikke de seneste par ugers kritik mod rederiet og kalder kritikken ubegrundet

Royal Arctic Line har på det seneste måneder været ude for meget kritik fra kunderne, men rederiet har svært ved at forstå de seneste par ugers kritik.

Læs: Kunder raser: - Det er kørt af sporet for RAL

- Kritikken er ubegrundet
- Royal Arctic Line stiller sig derfor uforstående overfor den generelle og til tider voldsomme kritik der er observeret i de seneste par uger. Kritikken er ubegrundet i forhold til vores operation. Hvis vore kunder har specifikke udeståender med Royal Arctic Line står vi naturligvis altid til rådighed, lyder det fra rederiet i en pressemeddelelse.

Royal Arctic Line fremhæver, at de arbejder målrettet på at gøre det let at handle med Grønland, og at man skal have hyppigere, mere stabil og mere økonomisk transport, som bringer Grønland på verdenskortet allerede fra august 2019.

Læs også: RAL afviser, at de aflyser anløb i flæng

Standerdisering og optimering
- Vi gør det ved at standardisere og optimere. Vi vil sejle på den mest effektive måde i samarbejde med andre på Atlanten. Vi gør det ved at bruge de bedste havneforbindelser. Vi gør det ved udvikle vore medarbejdere i Grønland til at kunne indgå i et globalt transportnetværk. Der arbejdes på højtryk overalt i RAL på de nødvendige forandringer. Vi gør selskabet mere simpelt, vi investerer, vi bygger om, vi ændrer systemer, arbejdsgange og forretningskultur, lyder det fra RAL.

Rederiet erkender, at der er meget at gøre endnu, men påpeger at de er godt på vej.

Læs også: GE-direktør: RAL har et problem

Ikke afhængig af specifik havn i Danmark
- Royal Arctic Line bringer fokus tilbage på Grønlands udvikling og hele Grønland vinder ved de forandringer vi introducerer. Forandringerne vil sikre at Grønland ikke blot er en ø i Nordatlanten afhængig af en specifik havn i Danmark. Forandringer vil medføre, at man kan handle på den mest enkle og direkte måde med Grønland i fremtiden. Forandringer vil sikre de bedste betingelser for at produktion i Grønland kan komme ud i verden, lover rederiet.

Royal Arctic Line understreger, at deres regularitet i besejlingen er normal fra januar 2018 årstiden taget i betragtning og container håndtering er stabil.

- Vi er godt på vej med nybygninger, samarbejde og andre forberedelser. Vi har den nødvendige støtte fra vore finansielle partnere i den omstilling, vi er igang med. Vi er ikke alene om at tro på, at den fremtidige infrastrukturløsning har et godt potentiale for Grønland.

Powered by Labrador CMS