Gå til hovedindhold

RAL fortsætter afvikling: 80 er opsagt

Efter forhandlinger har Royal Arctic Line afskediget cirka 80 medarbejdere i Aalborg.

I december meldte det selvstyreejede rederi, at det havde varslet fyring af omkring 100 medarbejdere i Aalborg.

Nu har rederiet forhandlet med medarbejderne og de faglige organisationer, og 80 medarbejdere er blevet afskediget, fortæller rederiet på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Aalborg: RAL gør klar til stor fyringsrunde

Ifølge RAL har forhandlingerne stået på siden januar:

- Det er nu tid til, at resultatet af disse forhandlinger skal eksekveres. Derfor har Royal Arctic Line opsagt ca. 80 medarbejdere tilknyttet pakhuset, terminalen og værkstedet. Medarbejdere beskæftiget i back-office funktioner vil ikke blive berørt af ændringen, skriver Royal Arctic Line.

Sidste skib ud af Aalborg i juni

Fyringsrunden sker i forbindelse med, at RAL ikke længere skal benytte Aalborg Havn som såkaldt basishavn. Transport til og fra Danmark skal hovedsageligt ske via Aarhus havn i fremtiden i samarbejde med islandske Eimskip.

LÆS OGSÅ: RAL-direktør ser frem til historisk ændring

Royal Arctic Line forventer at sidste skib ud af Aalborg vil sejle med udgangen af juni måned.

- Der vil dog fortsat være operation af terminalen samt aktiviteter forbundet med tilbagelevering af faciliteter til Aalborg havn, hvilket forventes afsluttet med udgangen af året, står der.

RAL oplyser til Sermitsiaq.AG, at der vil være 45 stillinger tilbage i Aalborg efter fyringsrunden.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER