Rod i RAL

RAL-direktør: Servicen er ikke god nok

Det erkender direktør i Royal Arctic Line Verner Hammeken, der lover forbedringer og bedre information, når der går noget galt.

Verner Hammeken
Royal Arctic Lines direktør, Verner Hammeken, erkender, at der er en række ting, som virksomheden godt kunne gøre bedre.

- Vi er absolut enige i, at servicen langt fra er, hvor den skal være. Butikkerne oplever, at de ikke får deres varer til tiden. Det sker blandt andet fordi containere efterlades på havnene og/eller leveres til den forkerte havn. Vi vil startende fra i dag fredag offentliggøre antallet af disse fejl for den forgangne uge på vor hjemmeside, siger Verner Hammeken, i den seneste udgave af avisen Sermitisaq, der udkom i går, fredag.

- Royal Arctic Line tager det fulde ansvar for, hvor vi står i dag. Det er en situation, vi er meget kede af på vore kunders vegne, og det kan vi ikke gentage nok. Royal Arctic Line har dog også ansvaret for at have taget beslutningen om bruge et nyt system nu, fordi det gamle system blev en stigende risikofaktor med ældre teknologi, der er ved at dø. siger Verner Hammeken og fortsætter:

- Udfordringerne med det nye IT-system LIMA har højeste prioritet i virksomheden, og mange medarbejdere lægger ekstra mange kræfter i at minimere generne. Det er desværre ikke altid nok for kundeoplevelsen, forklarer Verner Hammeken.

Yderligere forsinkelse på IT-system

- Systemet opdateres hver 14. dag og der kommer snart en ende på de alvorligste fejl og mangler. Vi har tidligere meddelt midten af juni, men det ser ud som om, at vi når til midten af juli inden de værste fejl er luget ud fra foråret, siger RAL-direktøren.

Læs hele interviewet med Verner Hammeken ved at købe avisen via nedenstående link:

Powered by Labrador CMS