RAL

RAL: Dialogen med Aalborg fortsætter

Selvom deadlinen for en aftale er overskredet, så tror RAL stadig på en aftale med Aalborg Havn

Tidligere i dag gik Aalborg Havn ud med en pressemeddelelse om, at forhandlingerne med RAL er stoppet. Det skyldes, at man ikke har nået en aftale inden den deadline på 1. februar som parterne havde sat.

Hos Royal Arctic Line hat man en helt anden fortolkning af situationen.

LÆS OGSÅ: Forhandlinger mellem RAL og Aalborg Havn er brudt sammen

- Dialogen med Aalborg Havn fortsætter, fastslår administrerende direktør Verner Hammeken overfor Sermitsiaq.AG.

- Vi nåede ikke den satte deadline, og det er naturligvis ærgerligt. Men det ændrer ikke på, at vi vil fortsætte den i øvrigt postive og konstruktive dialog, som vi har haft siden oktober.

Verner Hammeken fastslår, at RAL fastholder sine udviklingsplaner om at ændre besejlingen af Grønland. Det betyder, at man ikke længere har en basishavn, men et mere åbent trafikmønster. Det betyder samtidigt, at man primært vil sejle til Aarhus fra sommeren 2019.

- Den videre dialog med Aalborg Havn, som vi absolut tror på er vejen frem, må afgøre om man på et senere tidspunkt kan opnå enighed om en fælles køreplan for de nødvendige forhandlinger

Powered by Labrador CMS