landsindsamling

- Der blev rakt en hånd ud til dem, der har været udsat for overgreb

Landsindsamlingen til fordel for seksuelt misbrugte børn satte ny rekord. Teknisk koks kunne ikke overskygge den store opbakning.

Offentliggjort

Det er tydeligt, at koordinatoren for årets landsindsamling er dødtræt. letter euforisk og stadig præget af en følelsesladet aften, da Sermitsiaq.AG fanger hende her til formiddag.

- Jeg er overvældet; det gik over al forventning, siger Arnarvaraq Jørgensen, programleder for Nakuusa.

LÆS: 1,65 millioner til kampen mod seksuelle overgreb

Rekordstort beløb
Årets landsindsamling havde mottoet 'Alle børn har ret til beskyttelse mod overgreb'. Og det var tydeligvis et emne, som kunne få den gavmilde side frem hos befolkningen og blandt virksomheder.

Med 1,65 millioner kroner blev beløbet rekordstort for en landsindsamling af den art. Kun de indsamlinger som Neriuffik arrangerer til kampen mod kræft kan slå dette beløb.

- Trods problemerne med teknisk koks, især under musiknumrene, oplevede jeg, at der stor opbakning fra hele landet, siger Arnavarq Jørgensen

LÆS: Krisehjælp under landsindsamlingen

Et lille lys af håb
Men nok så meget som selve gavmildheden var det de mange rørende historier fra hele landet, der gjorde indtryk på hende.

- Der var børn, der ringede ind og fortalt, at de brugte af deres opsparing for at bakke op om formålet.

En familie henvendte sig i indsamlingscentralen i forsamlingshuset i Nuuk, fordi de gerne ville være med. Deres døtre havde selv været udsat for overgreb, og nu ville de gerne hjælpe til.

- Det var døtrene selv, der havde bedt om at være med, fortæller Arnavaraq Jørgensen.

LÆS: Familiemedlemmer skal have hjælp til at opdage seksuelle overgreb

Hun oplevede aftenen som en, hvor der blev skabt et glimt af forhåbning hos dem, der oplever fortvivlelsen efter et overgreb - eller forsat oplever seksuelt misbrug.

- Det var som om, der blev rakt en hånd ud til dem.

- Der blevt tændt et lille lys af håb, siger hun med en stemme, der afslører, at hun selv er alt andet end upåvirket af stemningen fredag aften.

Powered by Labrador CMS